Rybners får rød smiley af Arbejdstilsynet

Rybners administrerende direktør Peter Amstrup er meget ærgerlig over de mange påbud, som skolen har fået fra Arbejdstilsynet. Arkivfoto

Rybners får rød smiley af Arbejdstilsynet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påbuddene fra Arbejdstilsynet regner ned over Rybners Tekniske Skole på Spangsbjerg Møllevej. Siden årsskiftet er det blevet til i alt 19 påbud af mere eller mindre alvorlig karakter.

Esbjerg: Fræsere uden afskærmning, vinkelslibere uden sidehåndtag, oliespild på gulvet og sundhedsskadelige løft.

I alt 19 påbud blev det til, da Rybners Tekniske Skole i januar og februar fik uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Det viser en aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået.

Påbuddene, der har udløst en rød smiley, er blevet tildelt ad flere omgange. Ved det første besøg den 19. januar fandt den tilsynsførende i alt fire arbejdsmiljøproblemer, der var så alvorlige, at det udløste strakspåbud. Det gælder blandt andet to fræsere uden afskærmning i skibsmontørafdelingen, et repos uden rækværk og en række forkerte løft af 25 kilo tunge sække med mel og sukker i bagerafdelingen.

Situationen ærgrer Rybners administrerende direktør Peter Amstrup.

- En del af de her problematikker er jeg træt af, at vi ikke selv har fået taget fat på. At afskærmningen på to af vores maskiner eksempelvis er blevet fjernet, burde en af vores undervisere måske nok have reageret på, siger han.

Påbud
Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Hvis der er tale om et ordinært påbud, skal der findes en permanent løsning på problemet inden den af Arbejdstilsynet fastsatte frist. Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. Et rådgivningspåbud gives, når virksomheden har fået fem eller flere afgørelser ved samme tilsyn.

Kilde: Arbejdstilsynet
Der er tre smileyer på arbejdsmiljøområdet. Grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Gul smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist eller afgørelse uden handlepligt. Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Logo: Arbejdstilsynet
Der er tre smileyer på arbejdsmiljøområdet. Grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Gul smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist eller afgørelse uden handlepligt. Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Logo: Arbejdstilsynet

Runde to gav endnu flere påbud

Ved det næste besøg den 21. februar kvitterede Arbejdstilsynet med yderligere 13 påbud, hvoraf de syv var så alvorlige, at de skulle håndteres omgående.

Ved dette besøg fandt den tilsynsførende blandt andet en håndfuld vinkelslibere, der havde fået afmonteret sidehåndtagene og en række bænkslibere uden udsugning til at opfange sundhedsskadeligt og kræftfremkaldende metalstøv.

Til sidst kvitterede Arbejdstilsynet desuden med et rådgivningspåbud. Derfor skal Rybners nu ud at hente hjælp til at udbedre arbejdsmiljøet hos et autoriseret rådgivningsfirma. Problemerne vil blive løst hurtigst muligt, forsikrer Peter Amstrup.

- Vi har lavet en prioriteret liste og er i fuld gang med at få rettet op på de her ting. Vi starter naturligvis der, hvor der er en reel risiko for, at elever eller ansatte kommer til skade. Det gælder eksempelvis den manglende afskærmning, siger den administrerende direktør.

Fra ende til anden

Arbejdstilsynet har i en række år haft erhvervsskolerne som særligt indsatsområde, og det kunne ifølge Rybners' administrerende direktør mærkes, da tilsynet lagde vejen forbi skolen i Esbjerg.

- Det er det mest detaljerede og grundige gennemsyn, vi nogensinde har oplevet, men det er kun godt. Jeg har det grundlæggende rigtig fint med, at de kommer. Det holder os oppe på tæerne. Som uddannelsesinstitution er det vores ansvar at forberede eleverne på at skulle holde et helt liv på arbejdsmarkedet, siger Peter Amstrup.

Foruden de to tilsynsbesøg den 19. januar og 21. februar fik Rybners Tekniske Skole også besøg af Arbejdstilsynet den 7. februar i forbindelse med en arbejdsulykke, hvor to mandlige elever blev svært forbrændt efter uforsigtig omgang med en rensevæske. Også her fik Rybners tildelt et strakspåbud. Skolen har sidenhen helt fravalgt at bruge den type rensevæske, der kan udvikle brandfarlige gasser.

Rybners får rød smiley af Arbejdstilsynet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce