Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ripensere flittige ansøgere til Nordea-fondens kystpulje

Tidligere på foråret var Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, i Vester Vedsted, hvor han ved en stor, offentligt telt-komsammen fortalte om den store pulje til kystprojekter, som man kan søge støtte fra. Arkivfoto: Anna Husted Kristensen

Ripensere flittige ansøgere til Nordea-fondens kystpulje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordea-fonden har modtaget 101 ansøgninger og været i dialog med næsten 500 idérige danskere, der vil have del i fondens 50 mio. kr. store pulje til aktiviteter langs kysterne. Vinterbadning er topscorer og flest forslag kommer fra Syddanmark til puljen, som man stadig kan nå at søge.

Sydjylland: Vinterbadning, bådaktiviteter og vandformidling er de aktiviteter, der flest gange går igen i de 101 ansøgninger, som Nordea-fonden har modtaget til sin 50 millioner kroner store Kystpulje. Siden lanceringen af puljen for to måneder siden har fonden været i dialog om ca. 470 idéer enten på telefon, online eller ved teltmøderne, og med 36 forslag fra Syddanmark tegner regionen sig for klart de fleste forslag, mens Sjælland med 23 forslag følger efter.

- Vi har et ønske om at fordele midlerne langs alle landets kyster, men vi kan se, at folk i Ribe-området er meget aktive og viser et stort, lokalt engagement. Ud af de 101 ansøgninger er tre fra Ribe og en er fra Bramming. Det er næsten ligeså meget som der er ansøgt fra hele Nordjylland tilsammen, hvis kun ni har indsendt ansøgninger, siger kommunikationschef Tine Wickers fra Nordea-fonden, der dog ikke ønsker at oplyse, hvad de konkrete projekter fra Ribe-Bramming området går ud på.

Ansøgninger
Man kan søge om støtte i beløbsrammen 100.000-1.000.000 kr.Fonden støtter ikke enkeltpersoner eller virksomheder, men som noget nyt kan man opnå støtte til faciliteter og anlæg.

Alle ansøgere får svar enten i september eller oktober 2018.

Læs mere på Nordeafonden.dk, hvor man også kan få en hurtig vurdering af sin projektidé.

Flere gode idéer

Overordnet siger Tine Wickers, at ansøgningerne vidner om, at danskerne for alvor har taget vinterbadningens velsignelser til sig, idet badebroer, sauna og saunabade tegner sig for i alt 15 forslag. Men også bådentusiaster har været flittige til at søge. Ansøgninger til joller, følgebåde og både til sejlklubber går igen i ni forslag, mens lige så mange ansøgninger ønsker at formidle den maritime natur.

- Vi har modtaget mange gode forslag. Men selvom vi er meget tilfredse med både idérigdom og antallet af ansøgninger i første runde, håber vi på endnu flere gode ansøgninger i næste runde, så vi har så mange gode forslag fra hele landet at vælge imellem som muligt, siger Tine Wickers og forklarer, at Nordea-fondens medarbejdere fortsat gerne går i dialog med mulige ansøgere inden anden ansøgningsfristen 1. juli.

Især lokale ildsjæle, kommuner og lokalforeninger opfordres til at søge, og Tine Wickers er overbevist om, at der er endnu flere gode ideer ude langs kysterne, end dem fonden indtil videre har modtaget ansøgninger fra.

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Hvert år uddeler fonden ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. I år er der særligt fokus på det gode liv ved kysten.

Ripensere flittige ansøgere til Nordea-fondens kystpulje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.