Rigmandsvillaer handles som aldrig før i Esbjerg

Dette hus på Sædding Strandvej tæt ved de fire hvide mænd blev i 2017 solgt for 15,5 millioner kroner. Flere end tidligere er villige til at betale mere end fem millioner kroner for drømmehuset. Arkivfoto

Rigmandsvillaer handles som aldrig før i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igennem de seneste år er der sket en stigning i salget af huse til mere end fem millioner kroner i Esbjerg. I det hele taget er der aldrig blevet solgt så mange dyre huse i landets femte største by som nu.

Esbjerg: Den smukke hvide funkisvilla, tegnet af Harald Peters, på Sædding Strandvej 30 tæt ved kunstværket Mennesket ved Havet, slog alle rekorder, da huset for lidt mere end to år siden blev Esbjergs dyreste hushandel til 15.500.000 kroner.

Siden er der ikke solgt huse i Esbjerg i den prisklasse, men allerede dengang sagde af flere af byens førende mæglerhuse, at handlen var et symbol på, at der fremadrettet ville blæse mildere vinde over markedet for de dyrere ejendomme.

Og det må siges at være sket, dokumenterer et kig i antallet af hushandler i Esbjerg til fem millioner kroner eller derover. Sidste år blev der således solgt 12 villaer i Esbjerg til en kontantpris, der var over fem millioner kroner, og i år er der solgt seks huse fra øverste hylde.

Tilbage i perioden mellem 2010 og 2015 svingede tallet mellem blot tre og fem huse.

Kigger man samtidig på udbuddet af de dyreste huse til salg i Esbjerg, har det aldrig været større: I alt 13 huse til fem millioner kroner eller derover er aktuelt udbudt til salg. Bortset fra et hus på Nordre Strandvej i Tjæreborg til 8,5 millioner kroner ligger alle villaer i 6710 Esbjerg V med det dyreste i Hjerting til knap ti millioner kroner.

Fire millioner plus
  • En optælling viser, hvor mange huse, der i blevet handlet i Esbjerg til cirka fire millioner kroner eller derover:
  • I 2018 var der tale om 36 villaer.
  • I 2019 er der foreløbig solgt 21 villaer.

Unge med mange penge

Huset, der har udsigt over Ho Bugt, er til salg hos EDC Poul Erik Bech og herfra oplyser Thomas Eenberg, partner og daglig leder, som forklaring på det store antal af udbudte rigmandsvillaer, at der igennem længere tid er sket en ophobning af de allerdyreste huse til salg. Til gengæld siger han, at huse op til 4,5 til 5 millioner kroner sælger forholdsvis nemmere i dag end for bare få år siden.

- Og alt under fire millioner bliver solgt hurtigt lige nu. Esbjerg er et attraktivt sted at bo, og vi oplever, at en del tilflyttere er højtuddannede mennesker med høje indkomster, siger EDC-mægleren.

Også andre mæglere i Esbjerg bekræfter, at huskøberne i Esbjerg er villige til at betale mere end tidligere, og der henvises blandt andet til, at det uendeligt lave renteniveau betyder, at flere kan købe boliger til en lidt højere pris end oprindeligt.

Også Poul Madsen, Cibo Ejendomskontor, nikker genkendende til en øget købekraft blandt huskøberne.

- Tiderne har ændret sig, og en del veluddannede unge mennesker har pengene, siger han.

Cibo Ejendomskontor har senest solgt dyrt i midtbyen. Derudover nævnes blandt andet nybyggerområderne i Hjerting og Sønderris som lokaliteter, hvor nogle af de dyre huse sælges.

Rigmandsvillaer handles som aldrig før i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce