Rift om lavenergihuse i Bjerreskovparken

Der er kommet godt gang i salget af de otte nye lavenergi-huse, og det første er klar til indflytning til 1. marts. Illustration: EDC

Rift om lavenergihuse i Bjerreskovparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter at det første hus blev bygget, kom der pludselig gang i salget og reservationerne af otte lavenergihuse i Bjerreskovparken i det nordlige Ribe.

Ribe: Selv om de første planer om otte nye lavenergi-huse i Bjerreskovparken blev offentliggjort allerede tilbage i sommeren 2016, så måtte ejendomsmæglerfirmaet Gilbjerg & Madsen dengang indse, at der manglede én vigtig faktor for, at de særlige lavenergihuse kunne sælges, trods forventninger om det modsatte.

- Dengang havde vi kun et stykke papir at vise frem, og her fra Vestjylland ved vi, at det typisk er meget bedre, når vi har noget konkret at vise frem for køberne, siger ejendomsmægler Henning Christiansen, der kort efter det første hus var bygget fik ret i sin antagelse.

- Da vi begyndte at bygge derude i 2017, da blev det første solgt ret hurtigt. Og i dag er to af husene solgt, mens fire er reserverede, siger Henning Christiansen og forklarer, at to af husene idag er byggede, to er ved at få støbt fundament, mens de sidste fire huse forventes at stå færdige omkring starten af 2019.

- Vi har flere fremvisninger inden for ganske kort tid på de sidste huse, så nu bygger vi de sidste, fordi vi ved, vi kan få dem solgt. Der er meget stor interesse for dem, efter at folk ved selvsyn kan komme ud og se husene, siger Henning Christiansen.

De otte huse er hver på 128 kvm på en grund på 500 kvm, og at de kaldes lavenergihuse medfører en årlig varmeudgift på omkring 3000 kr., ligesom de opfylder isoleringskrav frem til 2020.

Henning Christiansen forklarer, at de første købere flytter ind i deres nye hus 1. marts, og de næste senere på foråret i husene tæt på Amtsgården i det nordlige Ribe.

Rift om lavenergihuse i Bjerreskovparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce