Ribe har en sund respekt for bundholdet

Ribe Boldklub skal gerne hente tre point, når de ude møder bundholdet fra Vejle. Arkivfoto: Lars Johansen.

Ribe har en sund respekt for bundholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ribe: Returopgøret fra sæsonpremieren står for døren for Ribe Boldklub, når ripenserne tirsdag aften besøger Vejle.

Første halvleg af sæsonpremieren bød på noget af det flotteste fodbold, som ripenserne har vist i lang tid. Den blev dog efterfulgt af en mildest talt dårlig anden halvleg.

De to har siden haft vidt forskellige retninger i tabellen. Ribe stadig hænger på i topstriden, mens vejlenserne er fanget i bunden med blot tre point efter syv kampe. Selvom modstandernes pointhøst har været dårlig, så fremtvinger de stadig stor respekt hos Ribe.

- Det undrer mig, at de ligger dernede, for de spiller godt. Jeg forventer at møde et toptunet hold, for hvis de taber, så er det ved at være ret kritisk for dem, siger Ribe-træner Kristian Bendixen med henvisning til vejlensernes afstand op til holdene på den sikre side af nedrykningsstregerne.

Ripenserne skal til gengæld bruge tre point, hvis de skal hænge på i toppen, men det kræver, at vejen til netmaskerne bliver mere stabil.

- Vi skal have knækket koden til de her mål. For når vi gør det, så kender vi godt vejen til netmaskerne, siger Kristian Bendixen.

Kampen spilles tirsdag den 14. maj kl. 19.30 på VB Parken - kunstgræsbane et.

Ribe har en sund respekt for bundholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce