Ribe Katedralskole starter udveksling med fransk gymnasium

De to franske piger virker særdeles interesserede i , hvad Daniel Andersen og Majid Uzbak fortæller dem. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Ribe Katedralskole starter udveksling med fransk gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ribe Katedralskole har efter mange års forsøg indgået et udvekslingssamarbejde med et fransk gymnasium.

Ribe: Ribe Katedralskole har i forvejen udvekslingssamarbejde med gymnasier i Tyskland og Spanien, og nu har man også fået et samarbejde op at stå med et fransk gymnasium, nærmere betegnet fra Château-Gontier, som ligger cirka 90 kilometer øst for Le Mans samt 280 km sydøst for Paris.

Dermed er et stort ønske for fransklærer på Ribe Katedralskole, Lene Sørensen, gået i opfyldelse.

- Jeg har prøvet at få et udvekslingssamarbejde i stand i mange år, så det er dejligt, at det nu er lykkedes. Det giver venskaber, og så hjælper det de danske elever med det franske og de franske elever med at lære engelsk, ligesom det understøtter Ribe Katedralskoles mål om at ville understøtte en internationalisering af eleverne, siger Lene Sørensen.

Udfordringer

De danske elever var i efteråret i Frankrig, hvor de fik øvet sig meget på det franske sprog, og i hele sidste uge var de franske elever så i Danmark, hvor der både blev snakket engelsk og fransk. Her boede de unge franskmænd hos nogle af de danske elever, blandt andet Sine Sejerup Kristiansen.

- Det er gået super fint at være så meget sammen med dem, men der har da været udfordringer omkring sproget. Min franskmand er lige så dårlig til engelsk, som jeg er til fransk, men jeg fornemmer da, at jeg er blevet bedre til at forstå fransk gennem den her udveksling, siger hun.

Også to andre danske elever, Majid Uzbak og Daniel Andersen, har fået en del ud af ugen.

- Det er godt at kunne øve fransk talesprog på den her måde, og så har vi lavet mange gode ting, mens de har været her, fortæller Daniel Andersen.

Turen er blandt andet gået til Mandø og Aarhus samt til Ribe VikingeCenter, ligesom de danske elever har vist de franske elever rundt i Ribe. Derudover har de lavet mad til hinanden, og til næste skoleår vil samarbejdet med det franske gymnasium fortsætte.

Ribe Katedralskole starter udveksling med fransk gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce