Ribe BK åbnede med en udebanesejr

Thomas Clausen var efter en længere skadespause tilbage for Ribe Boldklub. Her blev Ribe-anføreren matchvinder med to scoringer. Foto: Lars Johansen.

Ribe BK åbnede med en udebanesejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ribe Boldklub tog hul på sæsonen med en 3-1 sejr over Spangsbjerg IF, der stadig er uden point.

Esbjerg: Sæsonens første kamp kastede tre point af sig til Ribe Boldklub, der ude vandt 3-1 over Spangsbjerg IF.

Mens esbjergenserne skulle bruge en del af første halvleg på at finde sig selv, så slog ripenserne hurtigt til.

Ripensernes tilbagevendte anfører, Thomas Clausen, scorede først på et hovedstød, inden han tre minutter senere på et frispark udnyttede de store huller i muren til at bringe ripenserne i front med 2-0.

Selvom esbjergenserne kom bedre med og fik reduceret til 1-3, så fjernede Nikolaj Ibsens fightermål til 0-3 reelt enhver spænding om udfaldet i kampen.

- Der er altid lidt nerver på i den første kamp, men jeg synes, at det var fortjent, at vi vandt - også målt på chancer. Det er super vigtigt for os, at komme godt fra land, siger Ribe Boldklubs sportschef, Lars Kviesgaard.

Pointløs i bunden

Mens ripenserne kunne juble over sæsonens tre første point, så var situationen anderledes hos de esbjergensiske værter fra Spangsbjerg, der har tabt sæsonens tre første kampe.

- Vi er alt for lette at score mod i øjeblikket og er ikke kyniske nok oppe foran. Der er mange ting, der går imod os i denne sæson, men vi må op på hesten igen, siger Spangsbjerg-træner Nikolaj Clausen.

Jagten på sæsonens første point bliver ikke lettere for esbjergenserne, der grundet en knæskade meget vel må se bort fra Mike Dahler Jensen, samt anfører Nichlas S. Mathiasen i den kommende kamp.

Spangsbjerg IF - Ribe BK 1-3 (0-2).

Fodbold, serie 1.

Mål: 0-1 Thomas Clausen (12.), 0-2 Thomas Clausen (15.), 0-3 Nikolaj Ibsen (61.), 1-3 Leon Quyen Khuu, str. (76.).

Ribe BK åbnede med en udebanesejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce