Rejsegilde: Esbjergs Kirkegårde får opgradering

Knud Erik Nordby fra Tekt Arkitekterne i Esbjerg fik i tråd med gammel overtro lov til at smadre en ølflaske med ordene ? Gid huset må bestå i så mange år, som glasset går i skår?. Foto: Dorthe Lodberg

Rejsegilde: Esbjergs Kirkegårde får opgradering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeriet på Gormsgade Kirkegårde er nu så langt, at man tirsdag kunne holde rejsegilde. Den nye mandskabsbygning skal rette op på kummerlige forhold i de eksisterende lokaler fra 1936.

Esbjerg: Det er ikke et spørgsmål om luksus, understregede formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S), da han tirsdag formiddag holdt tale under rejsegildet for den nye mandskabsbygning på Gormsgade Kirkegård.

Den nye bygning skal ifølge planen være færdig ved udgangen af november og kommer til at huse op mod 22 medarbejdere fra kirkegårdene i Jerne, Gormsgade og Gravlunden.

De tre kirkegårde er alle af ældre dato. Det samme gælder mandskabsbygningerne, der over en årrække har været i forfald. I 2016 bad medarbejderne derfor om en politisk håndsrækning efter et inspektionsbesøg, der afslørede flere kummerlige forhold. Bygningerne var utidssvarende og nedslidte. Flere steder blev vinduerne holdt sammen af gaffatape og der blev konstateret svamp flere steder i tagkonstruktionen.

De kommunale kirkegårde
Der er i alt fire kommunale kirkegårde i Esbjerg: Novrup, Jerne, Gormsgade og Gravlunden.Bortset fra Novrup er de tre andre kirkegårde af ældre dato. Det samme gælder mandskabsbygningerne, der nu nedlægges til fordel for en helt ny fælles bygning i Gormsgade.

Nye faciliteter

Bygningerne stod med andre orde ikke til at redde, vurderede man, og året efter besluttede Teknik & Byggeudvalget derfor at jævne dem med jorden og i stedet samle alle medarbejderne i nye bygninger på den største og mest centrale kirkegård i Gormsgade.

- Det nye byggeri skal erstatte kirkegårdspersonalets gamle mandskabsbygning fra 1936, og som I kan se, er det ikke luksus med nye faciliteter, sagde Søren Heide Lambertsen i sin tale, inden han overlod ordet til Knud Erik Nordby fra Tekt Arkitekterne i Esbjerg, der ifølge gammel overtro fik lov til at smadre en ølflaske med ordene " Gid huset må bestå i så mange år, som glasset går i skår".

Den nye bygning vil indeholde nye omklædningsfaciliteter, personalekantine, kontorfaciliteter samt et nyt offentligt toilet til besøgende på kirkegården. Herudover bliver forpladsen omlagt og indrettet, så det matcher de behov for oplagringspladser, der er brug for til driften.

Værkstedsbygningen og de overdækkede områder genanvendes og ombygges i det omfang "pengene rækker". Hele projektet koster 7,5 millioner kroner.

Rejsegilde: Esbjergs Kirkegårde får opgradering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce