Quickfix virkede ikke: Nye oversvømmelser

Et omfattende renovering af kloakken hos Bonnie Dyrecenter har ikke forhindret nye oversvømmelser i firmaets kælder natten til fredag. Firmaet Bruun Entreprise & Miljøteknik har været til møde med Din Forsyning for at forelægge de nye problemer. Foto: Lars Stokbro

Quickfix virkede ikke: Nye oversvømmelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Din Forsyning erkender, at der stadig er problemer med kloakken på Strandby Kirkevej. Men mener, at omfanget af oversvømmelser i nat var mindre. Talsmand kræver flere forbedringer.

Esbjerg: Oversvømmelser af kældre i Esbjerg fortsætter. Natten til fredag fik i hvert fald fire villaer vand i kældrene, bekræfter Din Forsyning. Værst er det gået ud over Bonnie Dyrecenter igen.

Dyrecentret Strandby Kirkevej 138 har ofret mange hundrede tusinde kroner på nyt kloaksystem i kælderen. Alligevel blev vandpresset så stort natten til fredag, at en nystøbt betonkrave med et fastboltet dæksel over et stort kloakrør blevet skudt i vejret af vandpresset fra kloaksystemet.

- Nogle steder har quickfixet ikke virket, siger Betina Lauridsen, kundecenterchef ved Din Forsyning, med henvisning til den midlertidige foranstaltning, der er indrettet for at lede regnvandet væk uden om de nedgravede rør.

- De steder, hvor der er kommet vand ind i nat, vil man jo ikke synes, at det virker. Men quickfixet har virket i langt de fleste tilfælde. Vi har hørt om fire, der har fået vand i kældrene natten til fredag, fortsætter kundecenterchefen.

Hun forsikrer, at der er sat folk på sagen fredag morgen, ligesom en vagt var ude på Strandby Kirkevej under nattens regnskyl.

Nogle steder har quickfixet ikke virket ... Men quickfixet har virket i langt de fleste tilfælde.
Betina Lauridsen, kundecenterchef ved Din Forsyning.
Varelagret blev ødelagt i dyrehandelen ved den store ovesvømmelse 28. juli. Denne gang er vandet heldigvis ikke nået til varelageret, men flere kældererum var oversvømmet med 3-4 centimeter vand. Privatfoto
Varelagret blev ødelagt i dyrehandelen ved den store ovesvømmelse 28. juli. Denne gang er vandet heldigvis ikke nået til varelageret, men flere kældererum var oversvømmet med 3-4 centimeter vand. Privatfoto

Målløse eksperter

Firmaet bag den store renovering hos dyrecentret er målløst og ved ikke, hvad det skal stille op nu. Sammen med dyrecentrets ejer, Charlotte Strunk Jensen, var firmaet Bruun Entreprise & Miljøteknik til møde med Din Forsyning fredag formiddag.

I første omgang troede firmaet, at der var problemer med højvandslukket, men det var åbenlyst ikke problemet.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, var kommentaren fra firmaets specialist ved synet af den støbte karm, der var presset op af gulvet over et 315 mm stort rør.

Det var kloakvand, der kom op, så der er således ikke tale om overfladevand fra vejen, der er strømmet ind i kælderen via kælderskakt eller lignende.

Det er en ommer

Også i ejendommen Strandby Kirkevej 179 er der kommet vand ind. Her er også tale om en ejendom med et højvandslukke.

Og endelig er der en oversvømmelse på Krogvej på den modsatte side af jernbaneviadukten. Det er sket i en ejendom, som er tilsluttet kloaksystemet nedenfor den nye separatkloak.

- Vi er ved at undersøge omfanget af opstuvninger. Quickfixet, der leder vejvandet i den store regnvandsledning, er gennemført, og vi har bedt beboerne sikre, at vejristene er fri for blade, siger Betina Lauridsen fra Din Forsyning.

Men hvis folk får kloakvand i kældrene, er det vel ikke regnvand fra vejene, der er løbet ned via kælderskakt eller lignende?

- Nej, det er korrekt. Men vi ved heller ikke, hvor mange der har fået tilladelser til at lede regnvand/overfladevand til den gamle fælleskloak. Men vi ved, at vi får mere vand end forudset, siger Betina Lauridsen.

Kræn Rise, talsmand for beboerne, er ikke i tvivl:

- Quickfixet virker ikke. Vi har haft moderat til hård regn, men ikke skybrud, som de andre gange. Ja, vi fik rigtig meget vand i nat. Og først skete der ikke noget i nat, men ved 03.00-04.00-tiden kom der opstemning af vand. Så det kan godt være, at der er sket en forbedring, så det tog længer tid inden vandet steg, men vi fik oversvømmelser, siger talsmanden.

Quickfix virkede ikke: Nye oversvømmelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce