Queer, kunst og lidenskab på Ribe Kunstmuseum

Kristian Zahrtmann (1843-1917) var blandt andet fascineret af stærke kvinder. På maleriet ses Dronning Kristina i Palazzo Corsini i 1908. Foto: PR-foto

Queer, kunst og lidenskab på Ribe Kunstmuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17. maj åbner spændende udstilling på Ribe Kunstmuseum om de mere ukendte sider af kunstneren Kristian Zahrtmann.

Ribe: Bliv overrasket og få ny viden, når den kommende udstilling på Ribe Kunstmuseum viser ukendte sider af Kristian Zahrtmann, der omkring 1900-tallet malede smukke mænd og stærke kvinder med farver og fortælleglæde. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.

Udstillingen fyldes med sjældent sete malerier, hvoraf en del er privatejede. Udstillingen stiller skarpt på Zahrtmanns blik for mænd, hans interesse for stærke kvinder og onde damer samt hans iscenesættelse af hjemmet og ham selv.

I samtiden blev der hvisket i krogene og peget fingre, fordi Zahrtmann var glad for blomster og smukke, mandlige modeller. I nogle af Zahrtmanns malerier er der homoseksuelle temaer, andre steder vender han kønsroller på hovedet. Udstillingen genopdager alt det uventede og udfordrende i Zahrtmanns kunst og lancerer ham som en banebrydende queer-kunstner fra fortiden - men med stor relevans for nutiden.

Samarbejde med LGBT Danmark

Udstillingen og den bagvedliggende internationale forskning er skabt i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling. For første gang samarbejder museerne med LGBT Danmark om et undervisningsprogram om køn, queer, identitet og Kristian Zahrtmann. Udstillingen følges af et formidlingskatalog og en række arrangementer og foredrag om kunst, køn, identitet og Kristian Zahrtmann.

Oplev udstillingen på Ribe Kunstmuseum 17. maj-1. september 2019.

Queer, kunst og lidenskab på Ribe Kunstmuseum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce