Projekt Ribe Jernindustri er tættere på en lokalplan

Projektchef Jan Ove Petersen ser store perspektiver i, at man skaber en ny bydel, der er inspireret af det gamle Ribe. Foto: Bo Maimburg

Projekt Ribe Jernindustri er tættere på en lokalplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdet med at få realiseret planerne om at grunden, der huser Ribe Jernindustri, laves til boligområde, er kommet et skridt videre.

Ribe: Det var tegnestuen Vandkunsten, der vandt konkurrencen om at skabe Projekt Ribe Jernindustri. Firmaets planer er nu ved at blive omdannet til en lokalplan, som skal danne fundamentet for den egentlige realisering.

Det kunne interessenterne fortælle om i den følgegruppe, der er sammensat.

Idémand til projektet og direktør for Ribe Jernindustri, Michael Boel Olesen følger spændt med i processen.

- Vi kan vist godt sige, at mit barn er vokset, og at vi er kommet et skridt tættere på realiseringen af projektet. Jeg følger hele processen tæt, og det, der er på vej i lokalplanen, ligner det som Vandkunsten præsenterede i deres vinderprojekt, og det er naturligvis godt at observere, siger Michael Boel Olesen.

Han fortæller endvidere, at Lidl projektet er det, der har ændret sig mest i forhold til de tidligere planer, men det handler mest om butikkens placering. Dagligvarebutikken placeres i det nordlige hjørne af grunden og med parkering ud mod åen. En anden ændring er, at der var placeret en Mulighedernes plads på parkeringspladsen ud for vandrehjemmet, men det er flyttet ind på jernindustri området. Det betyder, at turistbusser fortsat kan køre op til Danhostel. Mulighedernes plads er en slags markedsplads, hvor der vil kunne afvikles forskellige aktiviteter.

- Det sidste planlægningsarbejde, der er ved at komme på plads, er et stiforløb inde på området, som skal forbinde boligerne. Og så arbejdes der på at finde ud af, hvilke træer der skal blive stående, og hvor der skal plantes nye træer, fortæller Michael Boel Olesen.

Vinderprojektet og vores arbejde er inspireret at den gamle bydel i Ribe, og det er jo også naturligt, for der jo ikke noget, der er bedre Projektchef Jan Ove Petersen
Projekt Ribe Jernindustri
Tidsplanen er på plads, hvor lokalplanen kommer ud i politisk behandling i november i år og efterfølges af en otte ugers høringsfase. Derefter er der fire uger til en behandling af indsigelser, og så kan en endelig vedtagelse af lokalplanen ske i slutningen af februar og senest i starten af marts måned 2019.Det forventes, at det bliver en ekstern virksomhed, der skal stå for realiseringen af projektet.

Skal sikre kvaliteten

Det er arkitekt Marianne Rønnow Markussen, der har ansvaret for at udfærdige lokalplanen, og hun er begejstret for projektet.

- Der er en masse teknisk arbejde, der skal gøres, for at projektet kan realiseres. Vi skal sikre, at det bliver kvalitet over hele linjen, og at det er tro mod konkurrence oplægget. Allerførst skal området overgå fra erhvervsområde til boligområde, og der skal laves miljøvurderinger, men dette arbejde er i gang, siger konsulent Marianne Rønnow Markussen.

- Vi skal sikre, at gader, kareer, gårde og grønne miljøer, bliver som planlagt. Lokalplanen skal også styre, hvilke typer af huse, der bygges, og der er helt konkrete regler om for eksempel taghøjde.

Hun fortæller også, at vejene i området alle får status af gågadezone, hvor der bliver kørsel med lav hastighed, helt som man kender det fra Ribes middelalder bykerne. Der kommer derfor heller ikke fortov, og gaderne bliver belagt med granit.

Skaber Ribe arkitektur

Jan Ove Petersen fra Esbjerg Kommune er projektchef, og han ser store perspektiver i det arbejde, der er godt i gang.

- Det, som er hele ideen i projektet, er at skabe Ribe arkitektur i et helt ny boligområde. Vi har derfor låst hjørnehus og gavlhusene fast, så der ikke kan ændres ved de bygninger, hvorimod man godt kan sætte sit præg på de huse, der er imellem hjørnerne på gaderne, siger Jan Ove Petersen.

- Vi giver en maksimal mulighed for forskellige størrelse lejligheder, og vi vil anvende en arkitektur, der vil være i familie med det, man kender fra det gamle Ribe. Det er derfor vigtigt, at man ikke kan bygge en hel stribe huse under samme tag, så de forskellige tagflader vil give samme særpræg som i den gamle bydel. Der er stadig kun tre forskellige hustyper med i projektet, som kan drejes og bygges i forskellige længder. Det, der karakteriserer Ribe, er, at der er få hustyper, og det vil vi bringe videre i projekt Ribe Jernindustri.

- Vinderprojektet og vores arbejde er inspireret at den gamle bydel i Ribe, og det er jo også naturligt, for der jo ikke noget, der er bedre. Det vil blive helt tydeligt, at det, vi skaber, er en arkitektur, der er i familie med det gamle Ribe, men med et moderne touch, lyder det fra en engageret projektchef.

Projekt Ribe Jernindustri er tættere på en lokalplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce