Projekt Fanø Dagbog er nu flyveklart

Det økonomiske fundament bag projekt Fanø Dagbog er nu på plads, så projektet kan gennemføres. Projektet vil lave en visuel fortælling om Fanødragten, der skal nå ud over Fanøs grænser. Arkivfoto: John Randeris

Projekt Fanø Dagbog er nu flyveklart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LAG Fanø-Varde har nu også valgt at støtte projekt Fanø Dagbog. Deres støtte på 111.000 kroner gør, at initiativtageren bag projektet nu er sikre på, at projektet kan realiseres. Der håbes dog stadig på flere penge.

Fanø: Ved LAG Fanø-Vardes seneste bestyrelsesmøde blev det besluttet at støtte projekt Fanø Dagbog med 111.000 kroner. Det beløb sammen med 75.000 kroner fra Fanø Kommune gør, at initiativtager bag Fanø Dagbog, Jørgen Seyfarth, nu lover, at projektet bliver gennemført.

- Med de støttemidler, som vi har fået indtil nu, kommer vi til at realisere projektet. Men jo flere midler vi får, desto større og bedre kan vi lave projektet, siger Jørgen Seyfarth.

Projektet har stadig ansøgninger om støtte ude hos Kulturregion Vadehavet og hos Sydenergis støttepulje for kulturarrangementer. Kulturregion Vadehavet er søgt om støtte på 200.000 kroner, og her forventer Jørgen Seyfarth et svar på ansøgning i det sene forår.

Fanø Dagbog
  • Projektet skal laves som en visuel dagbog om Fanødragten. Udstillingen vil kombinere lys, billeder, lyd, dufte og videoer, så det bliver en udstilling, hvor alle sanser kommer i spil, og hvor man også ser Fanødragten i andre miljøer end de traditionelle danse og folkemusikken.
  • Du kan læse mere om projektet her: https://www.fanoedagbog.dk/

Projektet skal ud over Fanøs grænser

Projekt Fanø Dagbog vil skabe en visuel dagbog omkring fanødragten, der gennem udstilling, bogproduktion og formidling skaber et kulturelt udtryk, der eksponerer Fanødragten ud over Fanøs grænser.

Det er især for at kunne nå længere ud i den store verden med projektet, at Jørgen Seyfarth stadig håber på mere støtte.

- Vi vil gerne videre ud med projektet til eksempelvis København, Hamborg og Island. Her har vi med flere penge mulighed for, at vi kan have en person, der arbejder videre med projektet, så det kan komme ud og rejse, fortæller Jørgen Seyfarth.

Projektet udstilles fra midt august

I første omgang skal projektet udstilles i Fanø Bads udstillingshal fra den 17. august og tre måneder frem, og også her vil det få stor betydning for projektet, hvis der kommer flere penge ind.

- Den fysiske installation er nu finansieret. Men i den tekniske installation er der stadig mange muligheder for at inkludere eksempelvis lyd, lys og dufte. Det er cremen på lagkagen, som kan gøre, at udstillingen får et helt andet udtryk. Det er teknik og sanseindtryk, som kan fuldende helhedsoplevelsen, siger Jørgen Seyfarth.

Projektet realiseres i hvert fald nu, og Jørgen Seyfarth er meget taknemmelig for støtten.

Projekt Fanø Dagbog er nu flyveklart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce