Problemramt skole har undgået masseflugt

Skoleleder for Præstegårdsskolen og de andre skoler under Urbanskolen, Steffen Lawaetz, er ked af, at det er udfordringerne, der er fokus på, for skolen har også rigtig mange styrker, mener han. Samtidig afviser han, at skolens høje procent af tosprogede er skyld i problemerne. - Ingen tvivl om, at skoler altid har godt af at have en blandet elevgruppe, men man kan ikke sætte lighedstegn mellem en bestemt procentdel af tosprogede, og at der er problemer. Det kan man simpelthen ikke. Det er for nemt og for billigt, siger han. Arkivfoto: André Thorup

Problemramt skole har undgået masseflugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halvanden måned efter at Præstegårdsskolen har fået påbud på grund af omfattende elev-vold mod lærere, er skolen på vej tilbage. En lang række indsatser er sat i værk, og på en måned er kun tre elever meldt ud, mens fire er meldt ind.

ESBJERG: Inden 1. marts 2019 skal Præstegårdsskolen have nedbragt antallet af tilfælde med vold mod lærere fra svimlende 75 på ét år til langt færre. Det slår et påbud fra Arbejdstilsynets i august fast.

Og umiddelbart er der håb for, at det lykkes, for på bare halvanden måned er mange tiltag blevet sat i værk på skolen. Først og fremmest er hele skolens ledelse sa,t alle lærere og pædagoger i gang med et uddannelsesforløb, som finder sted om eftermiddagen, og som skal ruste hele staben til bedre at håndtere volden og de barske episoder.

- Vi har gang en kapacitetsopbygning for hele skolen. Det er klart, at når vi kommer sådan i fokus, som vi gjorde for få uger siden, er der nogle ting, vi kigger dybere ind i og forsøger at blive skarpere på. Hvordan kan vi blive bedre til at håndtere situationerne? Og hvordan skal vi samarbejde omkring det? Jeg er sikker på, at arbejdet kommer til at kaste gode resultater af sig, siger skoleleder Steffen Lawaetz.

Skolen arbejder desuden på en fælles "beredskabsplan" for, hvordan man præcis agerer som lærer eller pædagog i situationer med truende eller voldelige elever, så eleverne møder den samme reaktion fra alle voksne. Der også sat ind i frikvartererne, hvor der nu er flere lærerstyrede aktiviteter, så eleverne får gode pauser og færre konflikter, som bagefter føres med ind i klasseværelset.

Og der arbejdes på, at morgenmadsordningen - hvor elever kan få tanket op inden skoledagen - kan forbedres og blive brugt af endnu flere.

Sagen kort
Ved et besøg på Præstegårdsskolen (Urban) 15. juni 2018 konstaterede Arbejdstilsynet, at skolen har et et stort antal episoder, hvor en konflikt mellem en elev eller en lærer fører til, at eleven angriber læreren enten fysisk eller verbalt. Hele 75 gange i skoleåret 2017-18 havde lærere oplevet en episode så voldsomt, at man har registreret den som en situation, som man er påvirket af i et stykke tid bagefter. Størstedelen af tilfældene står en lille gruppe på omkring seks elever bag. Eleverne er i alderen seks til ni år.

31. august gav Arbejdstilsynet Præstegårdsskolen et påbud, der lyder: "Virksomheden (Præstegårdsskolen, red.) påbydes at forebygge risikoen for vold i arbejdet med elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor forebygge risikoen for vold, som er relateret til arbejdet med elever i indskolingen og på mellemtrinnet. I skal efterkomme påbuddet senest den 1. marts 2019."
Arkivfoto: André Thorup
Arkivfoto: André Thorup
Foto: Foto: André Thorup

Lærere kæmper videre

Konkret er det indtil nu lykkedes skolen at holde på eleverne. Trods massiv presseomtale og debatter om skolen på de sociale medier er der i løbet af den sidste måned kun udmeldt tre elever fra skolen, mens fire er kommet til.

For en skole med 400 elever er det et naturligt flow med skoleskift i den størrelsesorden, forklarer skolechef Bo Meldgaard. Samtidig glæder han sig over, at lærerne også er blevet på Præstegårdsskolen.

- Det er klart, at der er lærere, som er mærkede af situationen, og det må man bare have respekt for. Men når lærerne så samtidig vælger at blive på skolen i stedet for at flytte, er det, fordi de er enormt dedikerede til deres arbejde. De har virkelig ja-hatten på derude, og der er en kæmpestor vilje til forandring og til at give Præstegårdsskolen en anden fortælling end den negative, siger skolechefen.

Børn flyttet til specialtilbud

JydskeVestkysten har fået oplyst, at ud af den håndfuld elever, der tegnede sig for en stor del af skolens voldstilfælde sidste år, er to elever nu flyttet over i et specialtilbud. Skoleleder Steffen Lawaetz vil ikke kommentere flytningerne af respekt for familierne. Men han oplyser, at generelt er det en omfattende proces at overflytte et barn til en specialklasse. Der kan nemt gå et halvt år, før barnet er gennem visitationsforløbet.

- Men det skal også gå langsomt. Mange børn kommer i problemer, og så skal vi som skole først arbejde med det og forsøge at få barnet til at trives igen. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor man ser tilbage og tænker "Ej, det gik for langsomt". Men det er prisen for at give det chancen. Vi har jo ikke en opgave, der hedder, at hver gang et barn vipper en smule ud, så skal det ekskluderes, siger Steffen Lawaetz.

Problemramt skole har undgået masseflugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce