Poul Erik fik påskeæg af politiet for god nabohjælp

Poul Erik Olesen fra Birkedals Allé modtog et stort påskeæg fra Syd- og Sønderjyllands Politi som tak for at være en god nabohjælper i kampen mod indbrudstyve. Foto: Chresten Bergh

Poul Erik fik påskeæg af politiet for god nabohjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Poul Erik Olesen fra Esbjerg fik i påskedagene besøg af Syd- og Sønderjyllands Politi, der kom for at overrække ham et stort påskeæg som tak for at være en god nabohjælper.

Esbjerg: For at vise, at man sætter pris på god nabohjælp til at holde indbrudstyvene væk fra villakvartererne, besøgte Syd- og Sønderjyllands Politi i dagene op til påskeferien Boldesager for at give et stort påskeæg til Poul Erik Olesen for at være en god nabohjælper.

Ifølge politiet er Poul Erik Olesen blev indstillet af beboere på Birkedals Allé, og derfor parkerede de tirsdag før påskedagene politibilen foran hans hus ved Birkedalsparken.

- Jeg havde besøg af mit 2-årige barnebarn, der elsker alt med politiet. Han så en politibil ud af vinduet, og det viste sig, at de stoppede foran vores hus, siger Poul Erik Olesen, der har et nabohjælp-mærke på sin postkasse og et skilt med nabohjælp hængende i lygtepælen foran stuevinduet.

Til Poul Erik Olesens store overraskelse kom betjentene for at overrække ham et påskeæg og et fint brev, der viser, hvor meget de sætter pris på hans hjælp i kvarteret, og at han som engageret nabohjælper er med til at skabe tryghed i et boligområde.

- Jeg synes, det er et rigtigt godt initiativ, og jeg vil gerne rose politiet for, at de påskønner de initiativer, der sker rundt omkring i landet, siger Poul Erik Olesen, der dog ikke mener, at netop han har gjort noget specielt for at fortjene et påskeæg.

Nabohjælp
Ifølge hjemmesiden nabohjælp.dk er der idag 289.066 danskere, der har tilmeldt sig som nabohjælper.Når man har tilmeldt sig får man tilsendt en sms, hvis andre tilmeldte i kvarteret har set noget mistænkeligt, ligesom man blandt andet også får gode råd til at undgå indbrud.
Poul Erik Olesen har nabohjælp-mærke på sin postkasse og et skilt på vejen foran sit hus, og selv om det var ham, der modtog et påskeæg fra Syd- og Sønderjyllands Politi for at være en god nabohjælper, mener han ikke han gør noget, andre gode naboer ikke også ville gøre. Foto: Chresten Bergh
Poul Erik Olesen har nabohjælp-mærke på sin postkasse og et skilt på vejen foran sit hus, og selv om det var ham, der modtog et påskeæg fra Syd- og Sønderjyllands Politi for at være en god nabohjælper, mener han ikke han gør noget, andre gode naboer ikke også ville gøre. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Blod på havebør

- Jeg bor et fantastisk sted, hvor vi holder øje med hinanden, og jeg tror da, at hvis ellers man har et nogenlunde naboskab, så er det noget, der sker på mange andre villaveje også, fortæller Poul Erik Olesen på terrassen bag sit hus, som han er den 9. ejer af, og hvor han nu har boet i 30 år.

I påskedagene har han gået ture ned af vejen og holdt øje med vinduer og døre hos de naboer, der er væk på ferie, og han forklarer, at naboerne gør det samme, når han er væk. Han uddyber, at der fra tid til anden har været indbrud og indbrudsforsøg i kvarteret.

- Jeg har ikke selv oplevet det i vores hus, men jeg har engang fundet blod på en havedør, hvor nogle havde forsøgt at bryde ind, siger Poul Erik Nielsen og forklarer, at det, at der har været indbrudsforsøg gør, at alle beboere er ekstra opmærksomme, og at man er glade for hjemmesiden nabohjælp.dk, hvor man hurtigt kan advare hinanden, hvis noget er på færde i kvarteret.

Poul Erik fik påskeæg af politiet for god nabohjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce