Potteproducent fra Ribe overtager fynsk firma

Direktør Tom Andersen med de hvide papirruller - som hver er på 1400 meter - som laves om til biologisk nedbrydelige papirpotter til potteplanter. De produceres på virksomheden på Ørstedsvej i Ribe. Foto: Ole Maass.

Potteproducent fra Ribe overtager fynsk firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PlantPaper med hovedsæde på Ørstedsvej i Ribe har netop overtaget familievirksomheden Kvistgaarden A/S i Odense, og dermed får virksomheden fra Ribe en stor markedsandel på det danske marked for biologisk nedbrydelige papirpotter.

RIBE: De sælger deres produkter ude i den store verden i både Europa, Afrika og Sydamerika. Virksomheden PlantPaper med hovedsæde på Ørstedsvej i Ribe introducerede i 2015 det første 100 procent biobaserede papir til papirpotter. Papiret, som produceres i kilometervis på virksomheden i Ribe er biologisk nedbrydeligt, og det er baggrunden for, at PlantPaper, som kun har eksisteret i knap fem år, hvert år har haft en kontinuerlig vækst.

Pr. 1. marts i år har PlantPaper netop overtaget den fynske familievirksomhed, Kvistgaarden A/S. Og dermed får PlantPaper en stor markedsandel på det danske marked, fortæller direktør for PlantPaper, Tom Andersen.

- Vores produktion er hidtil blevet solgt hundrede procent til eksport, og i de seneste fire år har vi haft en kontinuerlig vækst, siger direktøren, som dog holder det som en forretningshemmelighed hvor stor virksomhedens omsætning er.

Men direkte adspurgt om den er ti eller 100 millioner kroner nøjes han med at konstatere:

- Den er ikke på 100 millioner kroner.

Datterselskab i Brasilien
Virksomheden PlantPaper på Ørstedsvej i Ribe, som er stiftet for mindre end fem år siden, har også et datterselskab i Brasilien, hvor en enkelt medarbejder varetager salget af firmaets produkter på markedet i Sydamerika. PlantPaper i Ribe har i alt otte medarbejdere - heraf to i produktionen. Kvistgaarden A/S i Odense, som nu overtages af Ribe-virksomheden, har fire medarbejdere. Ejere af PlantPaper er Karsten Ree Holding, Merethe Ellegaard samt Carsten Storgaard.

Generationsskifte

Han glæder sig til gengæld over, at PlantPaper med overtagelsen af Kvistgaarden A/S i Odense sikrer denne virksomhed et generationsskifte, som betyder at virksomhedens stiftere og ejere, Lone og Sven-Ole Larsen efter 37 års ejerskab kan sælge virksomheden videre i bevidstheden om, at den bliver drevet uændret videre.

Carsten Storgaard, salgs- og marketingsdirektør og medejer af PlantPaper siger om overtagelsen:

- Vi er glade for, at Lone og Sven-Ole Larsen har givet os muligheden for at overtage Kvistgaarden A/S. De har gennem de sidste mange år opbygget en rigtig sund forretning med en stor og trofast kundebase, og det passer perfekt ind i PlantPapers strategi. Derudover ser vi et stort potentiale i at ekspandere ud over Danmarks grænser, siger Carsten Storgaard om perspektiverne ved, at Ribe-virksomheden overtager den fynske virksomhed.

Potteproducent fra Ribe overtager fynsk firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce