Politikerne kunne ikke lide hvad de så: Stadsarkitekt skal godkende hotelplaner

Riogrunden kan komme til at lægge jord til et nyt lavprishotel, men først skal hotellets arkitektoniske udforning drøftes nærmere.

Politikerne kunne ikke lide hvad de så: Stadsarkitekt skal godkende hotelplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tegningerne til et nyt hotel på Rio-grunden vakte ikke ligefrem begejstring hos politikerne i Plan & Miljøudvalget, der vendte tommelen ned i forhold til hotellets udseende.

Esbjerg: Esbjerg Kommune har fået sin egen skønhedsekspert i form af en stadsarkitekt. Stillingen blev givet til den nuværende kontorchef for kommune- og byplankontoret, Morten Harder, og en af hans første vigtige opgaver bliver at godkende den konkrete udformning af et muligt kommende hotelprojekt på Rio-grunden.

Som JydskeVestkysten kunne fortælle tirsdag, har en unavngiven hotelkæde planer om at åbne et hotel i seks etager med 82 værelser på den såkaldte Rio-grund på hjørnet af Torvegade og Danmarksgade, som er ejet af selskabet Bangs Gård A/S, der igen er ejet af Mads Dam Jensen og søsteren Mia Dam Karkov.

Sagen var tirsdag på politikernes bord i Plan & Miljøudvalget, og her blev det for det første besluttet at lade forvaltningen arbejde videre med udarbejdelsen af et tillæg til den eksisterende lokalplan, hvor nogle fejl skal korrigeres. I dag findes der nemlig planmateriale for området, der konflikter med hinanden, og de fejl skal der rettes op på, ligesom der skal korrigeres i tillæggets passus om, hvad området må anvendes til.

For det andet - og det er endnu vigtigere for hotelplanerne - blev det vedtaget, at hotellets arkitektoniske udtryk skal godkendes af stadsarkitekten, inden der gives en byggetilladelse. Udvalgsmedlemmerne var nemlig ikke ligefrem begejstrede over de skitser og visualiseringer af bygningen, der var vedlagt sagen, og forvaltningen blev af samme grund udstyret med en tilladelse til at nedlægge et såkaldt paragraf 14-forbud efter planloven mod byggeriet, hvis der ikke kan opnås enighed mellem bygherre og kommune om hotellets udseende.

Sagen kort
I mere end 15 år har Riogrunden midt i Esbjergs centrum ligget ubebygget hen som et åbent sår. Pladsen har været anvendt som legeplads og til parkering.

Men nu har Bangs Gård A/S, som tidligere har ytret ønske om at sælge grunden, afleveret en ansøgning hos kommunen på vegne af en unavngiven hotelkæde.

Med 82 værelser er der tale om et lavpris hotelkoncept, og hotelkæder som Zleep og B&B Hotels har været nævnt som mulige operatører.
Et måske kommende hotel til Esbjergs midtby. Plan & Miljøudvalget behandlede sagen.  Visualisering set fra Danmarksgade: Arkitec.
Et måske kommende hotel til Esbjergs midtby. Plan & Miljøudvalget behandlede sagen. Visualisering set fra Danmarksgade: Arkitec.
Foto: Heidi Bjerre-Christensen

Dialog med ansøger

- Det er ikke, fordi vi skal være smagsdommere, men hotellet skal leve op til nogle krav og standarder, og vi ønsker at have facader, der åbner sig imod byrummet, så der inviteres til liv og færden i gaderne, siger Karen Sandrini (S), formand for Plan & Miljøudvalget og tilføjer:

- Derfor vil vi gerne i dialog med ansøger. Det er alfa og omega, hvis planerne skal blive til noget.

Den invitation tager Mads Dam Jensen også meget gerne imod, oplyser han til JydskeVestkysten. Faktisk var det også hans forventning, at han og kommunen i fællesskab skulle foretage en viderebearbejdning af projektet.

- Vi har fremsendt nogle skitser til en plansag, og det har hele tiden været hensigten, at planerne skulle viderebearbejdes i et samarbejdet med kommunen, fremhæver han.

Bag anmodningen om et tillæg til den eksisterende lokalplan står grundens nuværende indehaver, Bangs Gård A/S, som er ejet af Mads Dam Jensen og søsteren Mia Dam Karkov. Visualisering set fra Danmarksgade: Arkitec.
Bag anmodningen om et tillæg til den eksisterende lokalplan står grundens nuværende indehaver, Bangs Gård A/S, som er ejet af Mads Dam Jensen og søsteren Mia Dam Karkov. Visualisering set fra Danmarksgade: Arkitec.
Foto: Heidi Bjerre-Christensen

Politikerne kunne ikke lide hvad de så: Stadsarkitekt skal godkende hotelplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce