Politikere optimistiske: Kaktus-tårne skygger ikke for forsvarets radar

Esbjerg Towers, de såkaldte kaktus-tårne, skal skyde op på Tovværksgrunden i Esbjerg. VIsualisering: BIG/Esbjerg Kommune.

Politikere optimistiske: Kaktus-tårne skygger ikke for forsvarets radar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plan & Miljøudvalget og den kommunale forvaltning føler sig overbeviste om, at det højeste kaktustårn i Esbjerg Towers-projektet ikke vil skygge for Flyvestation Skrydstrups radar. Afventer forsvarets vurdering.

Esbjerg: Det markante prestigebyggeri Esbjerg Towers - de tre såkaldte kaktus-tårne, der skal opføres på Tovværksgrunden - bør kunne bygges uden, at det får indflydelse på Flyvestation Skrydstrups radar.

Det siger formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), efter tirsdagens udvalgsmøde, hvor den kommunale forvaltning har fremlagt resultatet af en analyse af det af forsvaret påpegede potentielle problem.

I gårsdagens udgave af JydskeVestkysten kom det frem, at det højeste af de tre tårne var et muligt nationalt sikkerhedsanliggende - Forsvarsministeriet havde indsendt en indsigelse i forbindelse med høringen af plangrundlaget, og indsigelsen gik direkte på det højeste tårn, der render op i 17 etager og i alt 61 meter. Forsvarsministeriet skrev, at bygningens højde muligt kan begrænse anvendelsen af Forsvarets TPS-radar på Flyvestation Skrydstrup og dermed vil stride mod nationale interesser. Eftersom ministeriet har vetoret, ville det kunne sætte en stopper for byggeriet.

Sagen kort
  • Plan & Miljøudvalget godkendte kommuneplanændring og lokalplanforslag på et udvalgsmøde tirsdag efter at have set på de seks indkomne høringssvar.
  • De indsendte bemærkninger handler blandt andet om bekymringer om de trafikale forhold i anlægsfasen og efterfølgende. Desuden er der ønske om at præcisere håndtering af lugt i området i redegørelsen, og afhjælpe eventuelle indbliks- og lysgener fra det planlagte parkeringsareal til nabo mod vest med et hegn. Derudover bliver der udtrykt bekymring fra Danmarks Naturfredningsforening i forhold til de kystnære og grønne nærområder, og konsekvenserne af bygningerne for trækfugle, kulturarven og verdensarven.
  • Plan & Miljøudvalget har sendt sagen videre til Esbjerg Byråd for endelig godkendelse.

Først anden runde

Karen Sandrini undrer sig over, at Forsvarsministeriet først kommer med indsigelsen nu, for plangrundlaget har faktisk været i en længere høring allerede sidste år, uden at man hørte noget fra ministeriet. I begyndelsen af januar besluttede byrådet således at udsende plangrundlaget i en ny, to ugers høring efter at have indarbejdet ændringer som følge af en dialog med Erhvervsstyrelsen, og det er først i den forbindelse, at ministeriet indgiver sin indsigelse.

- Nu har den kommunale forvaltning haft ekstern eksperthjælp inde over til at foretage en computerbaseret analyse, og den viser, at tårnet ikke vil skygge for flyvestationens radar, der står 54 kilometer væk på en forhøjning. Vi håber, forsvaret vil godkende vores analyse, så selskabet bag Esbjerg Towers kan få en afklaring nu, siger Karen Sandrini.

Det er det verdensberømte arkitektfirma Bjarke Ingels Group, BIG, der har tegnet de tre tårne til Tovværksgrunden ved Grådybet. Projektet indeholder ungdomsboliger, hotel og erhverv, og de to andre tårne i projektet er på henholdsvis syv og 10 etager - 28 meter og 37 meter.

Politikere optimistiske: Kaktus-tårne skygger ikke for forsvarets radar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce