Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikere åbner for fremtidige boliger i gamle skolebygninger i Jerne

Området med det tidligere seminarium, hvor Esbjerg Kommune har lejet sig ind med fire forskellige afdelinger, og den gamle Jerne Skole er i dag udlagt til offentlige formål, og det er sidstnævnte formål, som bygningsmassens ejer, Løgten Invest A/S, især er interesseret i at ændre på, så det bliver muligt at etablere private erhvervsdrivende i området. Kort: Esbjerg Kommune

Politikere åbner for fremtidige boliger i gamle skolebygninger i Jerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslag om ændrede anvendelsesmuligheder af området med det tidligere seminarium og den gamle Jerne Skole ved Strandby Kirkevej og Storegade.

Esbjerg: Der er tale om fremtidsmusik, men Plan & Miljøudvalgets medlemmer skrev på tirsdagens møde det første nodeark til et stykke om kombinerede boliger og privat kontorerhverv, da udvalget sendte forslaget om kommende anvendelsesmuligheder for området med det tidligere seminarium og den gamle Jerne Skole i en otte ugers offentlig høring.

Området med det tidligere seminarium, hvor Esbjerg Kommune har lejet sig ind med fire forskellige afdelinger, og den gamle Jerne Skole er i dag udlagt til offentlige formål, og det er sidstnævnte formål, som bygningsmassens ejer, Løgten Invest A/S, især er interesseret i at ændre på, så det bliver muligt at etablere private erhvervsdrivende i området.

Bygningsmæssigt er området sammensat med de ældre bevaringsværdige skolebygninger omgivet af grønt, og de større og sammenhængende seminariebygninger med tilhørende stor parkeringsplads. Den østligste del af området ligger mellem Jerne Kirke og Skolebakken og er et mindre grønt og ubebygget areal op mod kirkegården. Hvis kommuneplanændringen bliver vedtaget, udlægges det grønne område som rekreativt område, ligesom skolebygningerne i planen udlægges til blandet boligområde med maksimalt tre etager og en bebyggelsesprocent på 20. Ifølge den kommunale forvaltning vil det muliggøre etableringen af et attraktivt og grønt boligområde i det gamle skolemiljø.

Esbjerg Kommune lejer i dag det meste af seminariet, men hvis det ændrer sig på et tidspunkt, så må vi se. I hvert fald er vi kun interesserede i at få så bred en vifte af muligheder for fremtidig anvendelse, som overhovedet muligt.
Sonni Madsen, medejer af Løgten Invest A/S.

Ikke på tegnebrættet

Men et decideret boligprojekt er lige nu ikke på tegnebrættet, siger Sonni Madsen, medejer af Løgten Invest A/S, til JydskeVestkysten:

- Vi har ikke på nuværende tidspunkt et projekt om boliger - vi henvendte os for at få mulighed for at udleje en del af bygningerne til et privat fritidstilbud, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, fordi lejekontrakten for det første ikke er underskrevet, og for det andet fordi vi har en politik om, at vore lejere selv styrer, hvor meget de vil melde ud og på hvilket tidspunkt, siger Sonni Madsen.

- Esbjerg Kommune lejer i dag det meste af seminariet, men hvis det ændrer sig på et tidspunkt, så må vi se. I hvert fald er vi kun interesserede i at få så bred en vifte af muligheder for fremtidig anvendelse, som overhovedet muligt, og derfor har vi også sagt ja til forslaget fra den kommunale forvaltning om at inkludere boligformål i de fremtidige anvendelsesmuligheder, siger Sonni Madsen.

Ud til offentligheden

Formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), oplyser, at et enigt udvalg oversender sagen til byrådet med henblik på offentlig høring i otte uger. Forslaget har været i idéhøring i 14 dage, uden at der dog er kommet nye idéer til planlægningen for området.

Politikere åbner for fremtidige boliger i gamle skolebygninger i Jerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.