Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Outlet retter ind efter kundeklage over konkurrence

Lone Mikkelsen er glad for, at det nu er lykkedes at finde en løsning med Outletland, der sikrer at fremtidige vindere ikke ender i samme situation. Arkivfoto: Dorthe Lodberg

Outlet retter ind efter kundeklage over konkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tvist om konkurrencevilkår mellem Outletland og Lone Mikkelsen fra Esbjerg havde kurs mod Forbrugerombudsmanden, men nu er det lykkedes de stridende parter at mødes på midten. Sagen koster Outletland en medarbejder, en undskyldning og to gavekort.

Esbjerg: Lone Mikkelsen fra Esbjerg følte sig som en heldig kartoffel, da hun vandt for 10.000 kroner børnetøj i en lodtrækning på pop-up butikken Outletlands Facebookside. Da hun mødte op i butikken for at hente præmien, var sagen dog en anden. Præmiens værdi var nemlig den vejledende udsalgspris og ikke outletprisen.

Outletland har hovedsæde i Aalborg, men slår sig ned i en dansk by i en måned ad gangen for at sælge mærketøj til børn til udsalgspriser. I januar og februar har Outletland haft forretning på Gl. Vardevej i Esbjerg, og butikken har markedsført sin tilstedeværelse i Esbjerg ganske aktivt på Facebook. Blandt andet med konkurrencen om børnetøj for 10.000 kroner, som Lone Mikkelsen altså vandt.

Og selv om hun var glad og taknemmelig for at vinde tøj til sit 9 måneder gamle barnebarn, var hun ærgerlig over fremgangsmåden. Det fremgik nemlig ikke af opslaget på Facebook, at der var tale om tøj til fuld pris. Derfor besluttede hun i slutningen af februar at klage til Forbrugerombudsmanden.

Jeg har fået en undskyldning og Outletland har sikret, at den her misforståelse ikke opstår igen en anden gang.
Lone Mikkelsen

Et kompromis og en undskyldning

Nu er det imidlertid lykkedes Outletland og Lone Mikkelsen at finde en løsning. Derved får sagen alligevel en nogenlunde lykkelig afslutning for begge parter, mener Outletlands indehaver.

- Jeg var ikke selv i butikken på det pågældende tidspunkt. Jeg var på ferie i Sydafrika, og havde kun fået en spartansk briefing. Da jeg kom hjem, viste det sig, at jeg ikke havde fået den helt korrekte historie af min medarbejder, siger Rasmus Borup Nielsen, indehaver af Outletland og tilføjer:

- Jeg fik en god snak med Lone, og jeg blev meget ked af at høre, hvordan mit personale havde opført sig. Det går ikke, og derfor er den pågældende medarbejder nu blevet afskediget, siger Rasmus Borup Nielsen.

Han har nu tilbudt Lone Mikkelsen og den veninde, hun fulgtes med, et gavekort hver til en værdi af cirka 3000 kroner, som de kan bruge på børnetøj til outletpriser. Ovenpå episoden i Esbjerg har Outletland desuden besluttet at ændre ordlyden i deres Facebookkonkurrencer for at undgå lignende misforståelser i fremtiden.

- Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at finde frem til en løsning og jeg er mere end tilfreds med udfaldet. Jeg har fået en undskyldning og Outletland har sikret, at den her misforståelse ikke opstår igen en anden gang, siger Lone Mikkelsen, der har trukket sin klage til Forbrugerombudsmanden tilbage.

Outlet retter ind efter kundeklage over konkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.