Omdiskuteret Esbjerg-firma ser milliardforretning i cannabis-kosttilskud

Wellvita og Bent Burg har tilsyneladende succes med et nyt kosttilskud med cannabis. Det kan blive en milliardforretning, siger direktør.

Omdiskuteret Esbjerg-firma ser milliardforretning i cannabis-kosttilskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det esbjergensiske helsekostfirma Wellvita har som det første firma lanceret et produkt med cannabis. Direktør forventer at kunne åbne døren til et marked til flere milliarder kroner.

Esbjerg: Med Bengt Burg, den tidligere vært for det populære tv-program Lykkehjulet som frontfigur, har Esbjergfirmaet Wellvita på Energivej lanceret et nyt kosttilskud med cannabis, som ifølge firmaindehaver Claus Toft Gleerup er så lovende, at det kan udvikle sig til en milliardforretning.

- Vi er den første virksomhed i Danmark, som har lanceret dette produkt, og lige nu strømmer kunderne bare til, forklarer Claus Toft Gleerup.

Wellvita har i forvejen stor succes med salg af kosttilskuddet Movizin til folk med ømme og stive led. En lovændring har fra juli 2018 åbnet op for, at firmaet nu også kan markedsføre produkter med en mindre mængde af det euforiserende stof THC, som findes i cannabisplanten. Således indeholder Movizin nu også cannabis.

Cannabis-planten
Cannabisplanten er et af de mest benyttede rusmidler i verden.De to mest kendte stoffer i planten er THC og CBD.

THC-stoffet har den euforiserende effekt som kendetegner cannabis.

CBD-stoffet har ingen euforiserende effekt.

Vækst i ansatte

Wellvita er tidligere blevet kåret som en af landets hurtigst voksende virksomheder, og siden 2012 er den vokset med lidt mere en 1.000 procent. Virksomheden har salg i hele Skandinavien og andre lande, og lige nu er man i færd med at starte virksomheder op i Frankrig, Belgien, Holland og hele vejen ned gennem Europa. Cannabis-produktet har accelereret udviklingen og forhåbningerne er kæmpe store.

- Vores analyser viser, at der er tale om en marked på flere milliarder kroner, siger Claus Toft Gleerup.

Han beskæftiger i dag i alt knap 100 ansatte i Wellvita, heraf cirka 60 i Esbjerg, hvorfra virksomheden også driver sit internationale callcenter, og hvis vækststrategien realiseres, som Claus Toft Gleerup forventer, vil Wellvita i løbet af de kommende år komme til at beskæftige 300-400 medarbejdere.

Skal kontrolleres

Imidlertid må Wellvita vente på, at det nye produkt består en såkaldt produktsikkerhedskontrol, som Fødevarestyrelsen har anmodet om. Netop Fødevarestyrelsen har adskillige gange før haft Wellvita i søgelyset. Det esbjergensiske helsekostfirma lå nemlig i en årrække i krig med Fødevaremyndighederne, der adskillige gange har foretaget politianmeldelse for vildledning af forbrugerne og uddelt bøder.

I denne sag har såvel Fødevarestyrelsens kosttilskud-gruppe og Lægemiddelstyrelsen fået eksterne henvendelser angående cannabis-produktet, og en kontrol skal nu dokumentere, at produktet overholder grænserne for de to stoffer THC og CBD.

Ifølge Jan Petersen, civilingeniør, Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen, har Wellvita indtil fredag til at sende alt efterspurgt dokumentation omkring produktet.

Wellvitas direktør oplyser i den forbindelse, at der intet er at komme efter, og at dokumentationen er sendt til fødevarestyrelsen i sidste uge.

Omdiskuteret Esbjerg-firma ser milliardforretning i cannabis-kosttilskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce