Officielt: Loganair flyver på olieruten til Aberdeen

Jonathan Hinkles, administrerende direktør, oplyser, at hans selskab, Loganair, begynder flyvninger mellem Esbjerg og Aberdeen den 4. marts. Pressefoto

Officielt: Loganair flyver på olieruten til Aberdeen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indtil for få dage siden havde skotske Loganair endnu ikke en aftale med Esbjerg Lufthavn, men selskabet meddeler nu, at det starter flyvninger mellem Esbjerg og Aberdeen den 4. marts.

Esbjerg: Det skotske flyselskab Loganair starter flyvninger mellem Esbjerg og Aberdeen den 4. marts med en 49-sæders Embraer 145.

Det oplyser Loganair i pressemeddelelse.

Dermed er det nu officielt, at to luftfartsselskaber skal flyve på den såkaldte "olierute", efter at den mangeårige operatør af ruten British Midland Regional Limited, som drev forretning under varemærket FlyBmi, gik konkurs.

Danish Air Transport (DAT) har allerede meddelt, at selskabet har sin første afgang på ruten mandag den 25. februar, og på daværende tidspunkt kunne Esbjerg Lufthavn meddele, at man endnu ikke havde lavet en aftale med Loganair.

Loganair oplyser i pressemeddelelsen, at selskabet vil have daglige flyvninger på hverdage mellem Esbjerg og Aberdeen med afgang fra Danmark kl. 13.15 og ankomst 1 time og 20 minutter senere. Returflyvningen starter kl. 10.20, og passagererne lander i Esbjerg kl. 12.45.

Overtagelsen af flyruten vil forøge Loganairs tilstedeværelse i Aberdeen Lufthavn markant, hvor flyselskabet alle står for mere end 50 flyafgange om ugen.

Jonathan Hinkles, Loganairs administrerende direktør oplyser desuden, at man arbejder på at skabe jobmuligheder for piloter, kabinebesætning og teknikere, så vi kan styrke Loganair.

Startprisen mellem Aberdeen og Esbjerg begynder ved cirka 800 kroner. Alle billetter inkluderer 20 kilo indtjekket bagage, og passagerne er berettiget til deltagelse i Loganairs loyalitetsprogram, Clan Loganair, oplyser selskabet.

Der vil også være belønninger for "frequent flyers" og ekstra fleksibilitet for offshorearbejdere.

Loganair er et søsterselskab til det konkursramte FlyBmi, ejet af Airline Investments Ltd group.

Lidt mere end 10.000 passagerer benytter årligt ruten mellem Esbjerg og Aberdeen.

Officielt: Loganair flyver på olieruten til Aberdeen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce