Økonomien ødelagt: Fanø Taxa lukker

Fanø Taxa har bedt kommunen om at finde en ny vognmand til at køre taxa på øen. Foto: Anders Græsbøll Buch

Økonomien ødelagt: Fanø Taxa lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fanø Taxa kører på lånt tid, og kommunen arbejder på en ny løsning, fortæller ejer af Fanø Taxa. Indtil kommunen har fundet en løsning, vil taxaselskabet forsøge at køre videre.

Fanø: Det er snart slut med Fanø Taxa. Det kan ikke løbe rundt økonomisk, og samtidig vil taxaselskabet ikke længere være den begrænsede service bekendt.

- Det giver ingen mening at fortsætte. Der skal en ny løsning til, og jo hurtigere, desto bedre. Fanø kan ikke være tjent med den nuværende løsning, siger Frits Quistorff, ejer af Fanø Taxa.

Dermed viste den nye taxaordning på Fanø sig ikke at være løsningen. Den blev ellers indgået i starten af året, hvor Fanø Kommune tillod Fanø Taxa at køre med begrænsede åbningstider. Det betød, at der eksempelvis ikke er taxaer efter klokken 19.00 mandag til torsdag og helt lukket om søndagen.

Sagen kort
Et enigt byråd på Fanø besluttede sidste år, at man ville stoppe samarbejdet med Sydtrafik og ændre den visiterede kørsel med det formål at spare omkring en million kroner. Både busdriften og den visiterede kørsel blev sendt i udbud og vundet af henholdsvis De Blå Busser og Esbjerg Taxa. Det viste sig dog efterfølgende, at kommunen kun kunne spare cirka det halve.Før udbuddet havde Fanø Taxa den visiterede kørsel, som skabte firmaets økonomiske grundlag for at kunne drive taxaforretning på øen.

Chauffører har fået skideballer

Ordningen skulle evalueres til påske på et møde mellem Fanø Taxa og Fanø Kommune. Her blev det aftalt, at det nu heller ikke længere er muligt i åbningstiden at bestille en taxa til et tidspunkt udenfor åbningstiden. Den løsning har nemlig givet flere problemer end løsninger.

- Det fungerede ikke for alle parter. Folk havde fået den opfattelse, at det altid var muligt at bestille en taxa, men det betød egentlig bare, at man kunne spørge til mulighederne, uden at det altid kunne lade sig gøre. Det har kostet vores chauffører en del skideballer, siger Frits Quistorff.

Fanø Taxa er træt af kun at køre med begrænsede åbningstider, for det har givet en masse frustrationer fra kunderne, og det er derfor, at man nu vil stoppe helt. For der er ikke mulighed for at have bedre åbningstider, fortæller Frits Quistorff, der samtidig oplyser, at Fanø Taxa i februar havde et underskud på 20.000 kroner.

Frits Quistorff har meddelt kommunen sin beslutning, og her er man nu er i gang med at undersøge de muligheder, der er. Indtil kommunen har fundet en løsning, vil Fanø Taxa forsøge at køre videre. - Lige nu går jeg egentlig bare og venter på at få en opringning, hvor de siger, at de har fundet en løsning. For borgernes skyld vil vi forsøge at køre, indtil det sker, men de skal til at finde en løsning, siger Frits Quistorff.

Økonomien ødelagt: Fanø Taxa lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce