Øjebæ i Bryndum får nedrivnings-tilskud

Det er denne bygning, som nu efter alt at dømme bliver revet ned. Foto: Google Maps

Øjebæ i Bryndum får nedrivnings-tilskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grim ruin i Bryndum får formentlig nedrivningstilskud på godt 400.000 kroner. Plan & Miljøudvalget har nikket til ansøgning fra udviklingsselskab og anbefaler et ja fra byrådet.

Esbjerg Kommune: Bryndum slipper formentlig snart af med en noget centralt placeret ruin af en kombineret bolig- og erhvervsejendom på hjørnet af Forum Kirkevej og Bryndumvej.

I hvert fald har Plan & Miljøudvalget netop anbefalet byrådet at sige ja til en ansøgning om tilskud til nedrivning af Forum Kirkevej 2-4. Det er udviklingsselskabet FK24 ApS ved erhvervsmanden Dennis Andreasen Henningsen, der har købsoption på ejendommen, der har søgt om tilskud til nedrivning af samtlige bygninger på grunden.

Ifølge byfornyelsesloven kan byrådet træffe beslutning om at yde støtte til nedrivning af blandt andet erhvervsbygninger, når erhvervet er nedlagt, og til private udlejningsboliger, når ansøgningen er begrundet i bygningernes dårlige fysiske stand. Bygningerne på grunden består dels af en 517 kvadratmeter tom erhvervsbygning, dels af en 79 kvadratmeter tom udlejningsbolig.

Prioritering
Økonomiudvalget godkendte i forrige byrådsperiode - i juni 2015 - forvaltningens forslag til prioritering af en række ansøgninger om nedrivning af faldefærdige og skæmmende bygninger forskellige steder i kommunen.Blandt disse var hjørneejendommen Forum Kirkevej 2-4.

Tilskuddets størrelse

Nedrivningsprojektet kompliceres af, at der er jord- og overfladeforurening på ejendommen, og en del af jordforeningen ligger under bygningerne. Forureningen skal enten helt fjernes eller dækkes til for at undgå nedsivning af forurenende stoffer, for ejendommen ligger i indvindingsoplandet til Astrup Vandværk. Plan & Miljøudvalget har betinget sig, at jordforureningen fjernes sammen med bygningerne.

Det kan imidlertid vise sig, at det er umuligt at fjerne al forureningen, men i givet fald skal bygherren dokumentere over for Esbjerg Kommune, at den efterladte forurening ikke udgør en risiko for hverken indvindingsoplandet eller de kommende boliger.

Dennis A. Henningsen, ønsker ikke for nuværende at uddybe, hvilket projekt, han har i tankerne til den centrale grund.

Plan & Miljøudvalget har indstillet til byrådet, at der tildeles 420.000 kroner - 294.000 kroner er statspuljemidler og de 126.000 kroner er fra kommunens byfornyelsesbudget - til nedrivning. Ansøgeren har selv skønnet, at nedrivning og fjernelse af forurening vil løbe op i knap 690.000 kroner plus moms.

Øjebæ i Bryndum får nedrivnings-tilskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce