Nyt musiksamarbejde på Termansens

Der venter koncertgængere en spændende oplevelse, når Lelo Nika(tv) og Mattias Rodrick gæster jazzspillestedet Termansens som Duo Nika/Rodrick. PR-foto

Nyt musiksamarbejde på Termansens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Resultatet af et nyt musiksamarbejde mellem Ribe Musikforening og jazzklubben Termansens ser for første gang dagens lys, når Duo Nika/Rodrick giver koncert på Termansens 19. september.

Ribe: - Det er performancepower ud over det sædvanlige. Det er vildt fedt.

Sådan betegner formand for Ribe Musikforening, Bo Gunge, den oplevelse, der venter musikelskere på spillestedet Termansens 19. september, når Duo Nika/Rodrick går på scenen.

Den serbiskfødte harmonikaspiller Lelo Nika, der flere gange har vundet titlen som verdens bedste harmonikaspiller, og den svenske, klassisk uddannede cellist Mattias Rodrick, har fundet sammen i et partnerskab, der både udforsker folkemusik fra Balkan og Sverige, ligesom de også kaster sig ud i nutidig kunstmusik og fri improvisation.

Ejer af Termansens, Martin Schack, forklarer, at det faktisk er første gang, man har en harmonika på scenen på Termansens, og han glæder sig ligeså meget som Bo Gunge til at opleve de to fremragende musikere på scenen.

- Det er musikforeningen, der har taget initiativet til samarbejdet, og det betyder, at der kommer en helt ny verden til Termansens, siger Bo Gunge og forklarer, at Duo Nika/Rodrick vil levere en koncert, der ikke passer ind i faste rammer.

Siden 2017
Lelo Nika og Mattias Rodrick har spillet sammen siden foråret 2017, hvor de begge mødtes i en forestilling på Folkoperan i Stockholm. Her var Nika gæstesolist, og hurtigt fandt de to ud af, at de havde noget usædvanligt sammen.Koncerten starter kl. 20 torsdag 19. september.

I alt er der tre koncerter på Termansens i september.

Vante forestillinger

Selvom det er Termansens og musikforeningens første samarbejde, har koncerten været i støbeskeen længe, og Bo Gunge forklarer, at man fra starten af sæsonen havde en idé om, at man gerne ville samarbejde med flere forskellige aktører i Ribe.

Og da forespørgslen kom fra Bo Gunge, skulle der ikke lang betænkningstid til.

- Jeg er altid glad for, når nogen kommer og spørger om vi skal lege, og for mig at se skal vi have så meget kultur som muligt ind i Ribe, siger Martin Schack, der også blandt andet har indgået et samarbejde med spisestedet Porsborgs om arrangementer med musik og mad.

Bo Gunge forklarer, at koncertens musikalske indhold passer rigtigt godt til et samarbejdsprojekt mellem en jazzklub og en klassisk musikforening.

- I selve samarbejdet ligger der et forsøg på at røre lidt op i de vante forestillinger hos publikum, fordi der i koncerten vil indgå elementer, folk ikke er vant til. Kombinationen af cello og akkordeon er uvant for snart sagt alle, men de to musikeres energi og kapacitet tror vi vil gøre det hele til en ualmindelig fed og fin aften, siger Bo Gunge.

Nyt musiksamarbejde på Termansens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce