Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nyt i Esbjerg Storcenter: Støckler åbner tøjbutik

Jeppe Støckler åbner sin succesfulde tøjbutik STOC i Esbjerg Storcenter. I forvejen driver han butikker flere andre steder i landet. Her fotograferet i forbindelse med overtagelsen af en butik i Fredericia. Arkivfoto

Nyt i Esbjerg Storcenter: Støckler åbner tøjbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

STOC åbner stor butik i Esbjerg Storcenter i slutningen af januar næste år - men forbliver også i Kongensgade.

Esbjerg: Familien Støckler er i Esbjerg fortrinsvis kendt for møbelvirksomhed, men nu sætter tredje generation sig med den fremstormende herremode- og livsstilskæde STOC på et 322 kvm. stort areal i Esbjerg Storcenter.

Kæden har allerede en butik i Esbjerg midtby, men forretningen går så strygende, at den bliver, hvor den er, selv om STOCs ejer, Jeppe Støckler, udvider kæden med den nye storcenterforretning.

- Hos STOC mener vi, at potentialet for Esbjerg Storcenter er er kæmpestort. Siden ombygningen og rebrandingen fra Gjesing Centret er det kun gået en vej for Esbjerg Storcenter, og det er den rigtige. Med centrets spirende vækst, og potentiale for endnu mere, er jeg slet ikke i tvivl om, at et match mellem STOC og Esbjerg Storcenter er opskriften på succes for begge parter. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med butikken, og især til at byde folk velkommen i vores unikke univers, siger Jeppe Støckler.

Musiker åbner pandekageparadis i Esbjerg
Esbjerg Storcenter
  • Esbjerg Storcenter åbnede i efteråret 2008 med omdannelsen af Gjesing Centret. Centret er et par og tyve tusinde kvadratmeter, og oprindeligt åbnede centret med 40 butikker.
  • Esbjerg Storcenter har 750 gratis parkeringspladser.
  • Esbjerg Storcenter er ejet af Thylander Gruppen.

Holistisk udtryk

STOC gør sig i herremode, men koncept går ud over den gængse opfattelse af, hvad det indebærer: STOC opfatter den moderne mand som en mere holistisk sammensat type, hvor interessen for moden blot er et delelement af mandens samlede udtryk. I butikkerne viser det sig gennem et stort udvalg af livsstilsprodukter i form af interiør og design til hjemmet samt kvalitet til køkkenet.

STOC fører et bredt udvalg af de førende brands - i forhold til denim naturligvis det verdenskendte Levi's i alle afskygninger, men derudover også denim og meget andet fra brands som Just Junkies og Minimum. Derudover føres det seneste fra Le-Fix, Ellesse, Fila, Le Coq Sportif, Zanerobe og Calvin Klein. Forretningen fører naturligvis også fodtøj og tasker i efterspurgte mærker.

STOC-butikkerne findes p.t. i Kolding, Skanderborg, Fredericia og Esbjerg midtby. I slutningen af januar kommer butikken i Esbjerg Storcenter til - lige over for den nye SuperBrugsen.