Nyt badeland på Fanø er kommet godt fra start

Nu, hvor foreningen har indsamlet de første 93.000 kroner til Fanøs nye badeland, bliver næste tiltag at sætte indsamlingsbokse i forretningerne og søge fonde til projektet. Pressefoto.

Nyt badeland på Fanø er kommet godt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden Nordsøbadet Fanø begyndte at samle ind til en genetablering af det tidligere Fanø Badeland, har det nu fået indsamlet 93.000 kroner til projektet. I støtteforeningen er de begejstrede for den flotte opbakning.

Fanø: I bestyrelsen bag støtteforeningen for Nordsøbadet Fanø har de svært ved at få armene ned. Projektet har nemlig allerede 93.000 kroner på kontoen til genetablering af det tidligere Fanø Badeland, der ellers lukkede i 2013. Der er i lang tid blevet arbejdet på et nyt navn, og valget af Nordsøbadet Fanø tager afsæt i historien for Fanø Bad, hvor Fanø Nordseebad åbnede i 1890'erne. Det blev starten på områdets velstand og popularitet, skriver støtteforeningen for Nordsøbadet Fanø i en pressemeddelelse.

- Vi har i første omgang valgt at fokusere på at udstede såkaldte folkeaktier, som enhver, der ønsker at støtte projektet, kan købe for 1500 kroner. På baggrund af det allerede indbetalte beløb på foreningens konto fra private kan vi se, at der er stor lokal opbakning. Det glæder vi os meget over, udtaler foreningens sekretær Søs Josefsen i pressemeddelelsen.

Hun mener, at projektet er vigtigt for Fanø og for øens turisme og bosætning. Håbet er, at det nye Nordsøbad skal blive et samlingspunkt for øens lokale hele året.

Samarbejde med Slotsøbadet

Det seneste års tid har en initiativgruppe arbejdet på et samarbejde med Slotsøbadet Kolding, der har vurderet, at renoveringen vil løbe op i lidt mere end otte millioner kroner. Man vil indgå en driftsaftale med Slotsøbadet, som også ser potentiale i, at man på længere sigt kan etablere vildmarksbade, wellness-område og udendørs spa.

- Næste tiltag bliver indsamlingsbokse rundt i butikkerne, henvendelse til erhvervslivet og fondssøgning, udtaler Søs Josefsen.

Hun forklarer desuden, at erfaringer viser, at et badeland genererer flere overnatninger i sæsonerne op til og lige efter en højsæson.

- Med den positive udvikling, vi oplever med flere gæster året rundt, vil sådan en indendørs aktivitet kun bidrage positivt. Men vi starter bogstaveligt talt på bundet af badebassinet, for vandlandet har stået hen i flere år. Derfor er vi glade for samarbejdet med Slotsøbadet Kolding, der kommer med den professionelle sparring og erfaring i at drive badeland. De vurderer, at når pengene forelægger, kan det etableres i løbet af fire til seks måneder, forklarer hun.

Nyt badeland på Fanø er kommet godt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce