Nynazistisk forening forsøger at hverve medlemmer i Ribe

Det var denne løbeseddel, der lå i Eva Nathans postkasse onsdag eftermiddag. Foto: Anna Husted Kristensen

Nynazistisk forening forsøger at hverve medlemmer i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag eftermiddag har borgere i Ribe modtaget løbesedler fra Nordfront, som er en nynazistisk forening.

Ribe: En lille hvid lap papir ligger i postkassen hos Thomas Hauger, da han onsdag eftermiddag tømmer postkassen på sin adresse i Præstegade i Ribe.

Han tager den op og læser, hvad der står på papiret: Opråb til modstand - en opfordring til dig om at deltage i kampen for et stærkt og forenet norden.

- Da jeg læser den, tænker jeg: Det er fandeme fascister, fortæller Thomas Hauger, der bagefter googlede mere om foreningen Nordfront, der er afsender af løbesedlen.

På deres hjemmeside beskriver Nordfront sig selv som en revolutionær, nationalsocialistisk kamporganisation.

- Det er straight up nazisme og en meget ekstrem politisk gruppe, forklarer Malte Frøslee Ibsen, der er post. doc i politisk teori ved Københavns Universitet, efter at have læst både løbeseddel og på foreningens hjemmeside.

En anden beboer i Præstegade, Eva Nathan, har også fået en af løbesedlerne i sin postkasse. Hun læser indholdet, men smider den hurtigt ud.

Nordfront
Nordfront går også under navnet Den Nordiske Modstandsbevægelse, som er en revolutionær, nationalsocialistisk kamporganisation. Organisationen blev dannet i Sverige i 1997 og blev for flere år tilbage også etableret i Norge og Finland.Ambitionen for organisationen er på sigt at eksistere i alle de nordiske lande og måske også i de baltiske lande.

Ingen systematik

Da avisens journalist kommer forbi torsdag formiddag for at undersøge omfanget af de uddelte løbesedler, fisker hun den op af skraldespanden. En anden mand fra Rønnebærparken fortæller, at han også har modtaget sedlen. JydskeVestkysten taler med andre borgere, som bor på blandt andet Damvej, Mellemslippe og Grydegade, de har dog ingen løbeseddel modtaget i deres postkasse.

Alligevel blev Thomas Hauger ikke overrasket over at få sådan en løbeseddel gennem brevsprækken.

- De har jo lov til at gøre det, men det er så specielt at få noget fra en fascistisk forening, siger han og uddyber:

- Normalt plejer det jo at være løbesedler fra Liberal Alliance eller et andet parti, man modtager. Jeg benyttede mig også selv af løbesedler under valget, da jeg stillede op for Enhedslisten. Og der er sikkert også nogle, der heller ikke bryder sig om at få løbesedler fra Enhedslisten.

Men ifølge forsker Malte Frøslee Ibsen får Nordfront svært ved at hverve medlemmer.

- Nazistiske grupper har en ekstrem marginal plads og er som en politisk kraft ikke noget, man skal være bekymret for. Deres evne til at rekruttere medlemmer er begrænset, forklarer Malte Frøslee Ibsen.

Nynazistisk forening forsøger at hverve medlemmer i Ribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce