Nye regler baner vejen for byens højeste hotel i Esbjerg Towers

Folkene bag Esbjerg Towers har modvilligt måttet planlægge med etablering af hotellejligheder i det højeste tårn på 17 etager. Visualisering: BIG.

Nye regler baner vejen for byens højeste hotel i Esbjerg Towers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modvilligt må selskabet bag de markante kaktustårne på Tovværksgrunden, Esbjerg Towers ApS, indstille sig på at indrette i alt cirka 135 hotellejligheder i adskillige etager i det højeste af de tre tårne.

Esbjerg: Nye regler i planloven, der har til hensigt at beskytte erhvervsvirksomheder i forbindelse med boligbyggeri, har medført, at folkene bag prestigeprojektet Esbjerg Towers har måttet ændre i byggeriet af de markante kaktus-tårne på Tovværksgrunden og mod deres vilje skabe Esbjergs hidtil højeste hotel.

Det oplyser Lars Kristensen, der er administrerende direktør i Esbjerg Towers ApS til JydskeVestkysten.

Erhvervsstyrelsen har overfor Esbjerg Kommune påpeget, at projektet er påvirket af lugt fra fiskemelvirksomheden TripleNine, og at en såkaldt luftspredningsberegning har vist, at bebyggelse i højder over 27 meter potentielt kan udsætte beboere i den højde og derover for såkaldt luftbelastning over grænseværdien. Det får den betydning, at der kun kan etableres erhverv såsom hotel eller kontorer i de øverste syv etager.

Det har aldrig været en drøm for os at bygge et hotel. Sagen er den, at ny lovgivning har sneget sig ind i løbet af processen, og jeg må indrømme, at vi i den grad fik svedige håndflader, da vi erfarede om indsigelsen fra Erhvervsstyrelsen.
Lars Kristensen, adm. direktør, Esbjerg Towers ApS

Esbjerg som gidsel

Ifølge Lars Kristensen er det primært det højeste tårn på 17 etager, der påvirkes, men man har ikke ønsket at etablere kontorer, og derfor har man i stedet nødtvunget valgt at etablere hotellejligheder.

- Det har aldrig været en drøm for os at bygge et hotel. Sagen er den, at ny lovgivning har sneget sig ind i løbet af processen, og jeg må indrømme, at vi i den grad fik svedige håndflader, da vi erfarede om indsigelsen fra Erhvervsstyrelsen. Enten kunne vi smide det hele væk, og det overvejede vi faktisk, men vi besluttede alligevel at fortsætte med projektet, som vi allerede har brugt mange penge på, forklarer Lars Kristensen.

Dermed bliver der indrettet hotellejligheder i det 17 etager høje tårn fra 27 meter over terræn til tårnets top, cirka 61 meter over terræn. Ifølge Lars Kristensen bliver der tale om cirka ni etager, hvor omkring 135 lejligheder skal konverteres til hotellejligheder.

Lejlighederne bliver mere eller mindre identiske med de nederste lejligheder - bortset fra, at der ikke bliver adgang til altanerne. Lars Kristensen & Co. håber nemlig på, at landspolitikerne bag den nye lovgivning bliver klogere, således at hotellejlighederne nemt kan omdannes til helårs-lejligheder.

- Vi mener, at politikerne har sovet i timen her, og vi synes desuden, at det er ærgerligt, at én virksomhed nede på havnen skal kunne tage udviklingen af en by som Esbjerg som gidsel, siger han.

Ifølge Lars Kristensen har hele balladen kostet en forsinkelse af projektet på omkring et halvt år. Han forventer, at byggeriet, som opdeles i etaper med de to laveste tårne ud mod Grådybet først, kan gå i gang omkring 1. juli i år. Sidenhen påbegyndes også byggeriet af det højeste tårn på 17 etager, og efter planen skal de første to tårne være klar til indflytning i december 2020, mens det højeste tårn vil stå færdigt cirka et halvt år efter.

Nye regler baner vejen for byens højeste hotel i Esbjerg Towers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce