Ny næring til Ikea-rygter med ansøgning

Foto: unknown

Ny næring til Ikea-rygter med ansøgning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand John Snedker (S) vil ikke kommentere på Ikea-rygter ved City Nord, men han lægger ikke skjul på, at en Ikea i givet fald vil være guf for Esbjerg Kommune.

ESBJERG: Gennem år og dag har der været spekuleret i, om den internationale forretningskæde Ikea, der sælger alt til boligen, vil åbne et varehus i Esbjerg. Og nu får rygterne ny næring efter en ansøgning til Plan & Miljøudvalget fra City Nord Retail Park, der ejes af direktør Bjarne Pedersen.

Ansøgningen går på placering af to store udvalgsvarebutikker i området ved Limfjordsvej op mod banen, og butikkerne, der ikke er nærmere specificeret, skal være på henholdsvis mellem 5.000 og 8.000 kvm og på mellem 15.000 og 40.000 kvm. Butikkerne kræver samlet set - inklusive parkeringsarealer - lidt mere end 90.000 kvm - eller ni hektar - og de kan derfor ikke placeres i bymidten.

Interessen er der

- Esbjerg er jo den mindste by i Danmark, der har lov til i kommuneplanlægningen at have store, pladskrævende udvalgsvarebutikker, så man kan fastholde Esbjerg som regionalt handelscentrum. Derfor kan vi uden for bycentret planlægge for så store butikker, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Vi er meget fokuserede på at lægge handlen i bymidten, men det lader sig ikke gøre med så store arealer, siger udvalgsformand John Snedker (S).

Der har ofte været spekuleret i, om Ikea kommer til Esbjerg. Er den største af butikkerne til Ikea?

- Det må jeg jo slet ikke udtale mig om, men vi vil da være stærkt interesserede i, at Ikea lægger et varehus i Esbjerg, så vi får en butikstype, vi ikke har i forvejen, og så vi kan øge Esbjergs handelsopland i stedet for, at folk kører til Odense eller Århus. , siger han.

Bjarne Pedersen understreger, at "hvem, hvornår og hvordan har jeg ingen kommentarer til".

Fakta
Høring

Der er tidligere blevet udlagt areal til to store udvalgsvarebutikker på over 2.000 kvm øst for City Nord - Harald Nyborg og Biltema. De er nu etableret og åbnet.

For at bane vejen for de nu ansøgte udvalgsvarebutikker, skal der foretages en kommuneplanændring. Den har Plan & Miljøudvalget nu anbefalet over for Esbjerg Byråd, hvorefter den kan sendes i høring, hvis den vedtages.

Ny næring til Ikea-rygter med ansøgning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce