Ny laserskanning fører til mest nøjagtige version af Ribes historie

Moderne teknologi er med til at genskabe et langt mere præcist billede af fortiden i udgravningen Northern Emporium i Ribe. Foto: PR

Ny laserskanning fører til mest nøjagtige version af Ribes historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moderne teknologi i en kombination af landmåling, billedbehandling og 3 D-skanning er netop nu er ved at skabe en exceptionelt præcis version af Ribes historie i udgravningen Northern Emporium ved Ribe Kunstmuseum.

Ribe: Med brug af ny laserteknologi bliver udgravningen af en markedsplads ved Ribe Kunstmuseum fra vikingetidens begyndelse dokumenteret med ekstrem nøjagtighed.

Og dermed får arkæologerne fra Sydvestjyske Museer de data, der kan give det mest præcise billede af fortiden.

- Forestil dig en lagkage med 600-800 lag. Vi fjerner et lag ad gangen, og vi kigger på hvert eneste og dokumenterer, hvad det har betydet. Vi udgraver markedspladslag fra år 700-900 efter Kristi fødsel, og der har været et utroligt leben med fremmedarbejdere og handlende, siger museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer, Claus Feveile, og forklarer, at arkæologerne som noget nyt i udgravningen Total Emporium bruger en såkaldt totalstation - et præcisionsinstrument til indmåling af bestemte punkters placering med indbygget skanner.

- Detaljegraden og nøjagtigheden i præcisionen er exceptionelt bedre end hidtil. Det kan have en væsentlig betydning på vores tolkning af, hvad der har fundet sted. Det er et værktøj, der lader os skabe et mere nøjagtigt billede af, hvordan verden var, siger Claus Feveile og uddyber, at udstyret gør det muligt at lave en præcis volumenberegning af de enkelte jordlag, og en nøjagtig 3 D-model af den flade, som arkæologen har fritlagt.

Udgravning
Northern Emporium-udgravningen ligger ved Ribe Kunstmuseum, og er et samarbejde mellem Sydvestjyske Museer og UrbNet på Aarhus Universitet, der finansieres af Carlsbergfondet.

Udgravningens sidste dag er 31. august.

Exceptionelt præcis

Til udgravningen bruges maskinen Trimble SX10, der med laserskanner kombinerer landmåling, billedbehandling og 3 D-skanning.

- Skanneren leverer en punktsky med data, som software efterfølgende kan lave om til 3 D-grafik. SX10'eren orienterer sig automatisk, så den ved, hvor den er, og den er automatisk sat i det korrekte koordinatsystem, siger René Rasmussen, der er kundekonsulent for landmåling hos Geoteam, der udover arbejdet i Northern Emporium blandt andet leverer GPS-løsninger til præcisionslandbrug samt bygge- og anlægsbranchen.

Maskinen kan skanne op til 26.600 punkter i sekundet på afstande op til 600 meter, og skannes der på f.eks. 100 meters afstand, er der mindre end halvanden centimeter mellem hvert punkt, der registreres. Museet skanner normalt ved 20-30 meters afstand og får derved en punkttæthed på få millimeter.

Ny laserskanning fører til mest nøjagtige version af Ribes historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce