Ny klubchef i Esbjerg Svømmeklub

Martin Duedahl fra Herning starter i august som ny klubchef i Esbjerg Svømmeklub. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Ny klubchef i Esbjerg Svømmeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Forandringens vinde blæser i toppen af Esbjerg Svømmeklub. Den 12. august starter Martin Duedahl som ny klubchef. Han afløser Brian D. Marshall, som flytter fra byen.

Martin har været en del af svømmeverdenen i mange år, og har selv en fortid som elitesvømmer i Herning Svømmeklub.

Han har Danmarks Idrætsforbunds diplomtræneruddannelse og har været landsholdstræner for handicappede, træner i Herning Svømmeklub, cheftræner i Silkeborg Svømmeklub og de seneste år klubchef i Herning Svømmeklub.

Det er med andre ord en erfaren svømmer, der sætter sig for bordenden i Esbjerg Svømmeklub. Her skal han med reference til varetage den overordnede daglige ledelse, drift og udvikling af klubben, der med cirka 2500 medlemmer er Sydvestjyllands største af sin slags.

Esbjerg Svømmeklub har aktiviteter i syv haller heriblandt Svømmestadion Danmark, og har i samarbejde med Esbjerg Kommune indgået en partnerskabsaftale med Dansk Svømmeunion som talentudviklingsklub.

Udenfor poolen er Martin Duedahl uddannet lærer. Han er 34 år, gift, far til tre børn og bosat i Herning.

Ny klubchef i Esbjerg Svømmeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce