Nem Byg Cycling havde fantastiske dage i Alsace

Her er holdet fra Nem Byg Cycling. Privatfoto

Nem Byg Cycling havde fantastiske dage i Alsace

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Et hold fra Nem Byg Cycling har været på en tur til det nordøstlige Frankrig, nærmere bestemt Alsace fra en onsdag til en fredag.

- Vi havde nogle fantastiske dage, hvor vi cyklede godt 300 kilometer og 6.000 højdemeter i bjergene, fortæller holdkaptajn Lars Bülow.

Holdets planlagte tur gik gennem hyggelige byer skønt placeret mellem vinmarker, gamle borge og bjergkæden Vogeserne.

Torsdag var der indlagt den obligatoriske kongeetape, hvor der blev kørt ruten for det klassiske motionscykelløb "Les 3 ballons" 177 kilometer/3.600 højdemeter. 3 ballons hentyder til navnene på bjergene der skal bestiges - Ballon d'Alsace, Grand Ballon og Petit Ballon.

- Det var en tur, som tog over 10 timer at gennemføre før de sidste var i mål, men alle havde en god, men også udfordrende dag på cyklen, tilføjer Lars Bülow.

Trods de mange timer og lange dage på cylen, var der også tid til socialt samvær, hvilket prioriteres højt. Blandt andet var holdet på besøg hos én af områdets mange vinproducenter med smagsprøver af vine og rundvisning i produktionen.

På turen deltog 16 ryttere. Foruden Jesper Holm Nielsen, Anders Nielsen, Mogens Espensen og Søren Frank fra Nem Byg deltog Jørgen Weide, Weide Diamantværktøj, Michael Jensen, Ingeni'ørne, Kim Schousboe, Det Faglige Hus, Claus Pedersen, Sønderjysk Forsikring, Michael Øland Mikkelsen, Share IT, Brian Deichgræber, Bygma, Claus Johannessen, Bravida, Palle H. Jensen, PwC, Ivan Trier Lilleøre-Nielsen, Jobcenter Esbjerg, Jesper Nørby, Sydbank Vejle, Jørn Jalk, Børkop, samt holdkaptajn Lars Bülow. Det var første, men ikke sidste gang Nem Byg Cycling var i Alsace. Holdet tæller cirka 35 aktive ryttere, som træner fast to gange om ugen. Holdet består af medarbejdere, kunder, leverandører og venner.

Nem Byg Cycling havde fantastiske dage i Alsace

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce