Nej til at omdanne butikker til boliger i Bramming

Jørn Iversen, ejer af JTI Gulventreprise A/S fik opbakning fra Bramming Lokalråd og lokalrådsformand Jørgen Holberg til sit ønske om at omdanne baglokalet i den tidligere tæppeforretning i Pederstræde til tre nye ungdomsboliger. Til gengæld støtter lokalrådet politikerne i plan & miljøudvalget i deres afvisning af at omdanne flere tomme butikker i Storegade og Nørregade til lejligheder. Arkivfoto: Ole Maass.

Nej til at omdanne butikker til boliger i Bramming

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Bramming ønsker flere ejere af butiksejendomme at omdanne tomme butikslokaler til boliger i stueplan. Det får de nej til, hvorimod én ejer, Jørn Iversen, har fået ja til at omdanne butikslokale i baggård ud mod Pederstræde til lejeboliger.

BRAMMING: I Bramming er der i både Storegade og Nørregade flere tomme butikslokaler, som ikke ligefrem signalerer vækst og fremgang, og for at imødegå den tendens er der flere ejere af ejendomme med tomme butikslokaler, som ønsker at omdanne disse til lejeboliger. Lejeboliger er der nemlig stor efterspørgsel efter i Bramming.

Men ønsket om at lave de tomme butikker om til boliger blev forleden afvist af et enigt plan & miljøudvalg i Esbjerg Kommune. Det skete, da udvalget behandlede et tillæg til den gældende lokalplan for Bramming midtby.

Politikerne har tidligere sagt ja til én ansøgning. Fra ejeren af firmaet JTI Gulventreprise A/S, Jørn Iversen, som ønskede at lave det tidligere butikslokale ud mod Pederstræde om til ungdomsboliger. Det ønske har han nu fået opfyldt. Modsat har tre andre ansøgere, som ejer butiksejendomme fået afslag. Det er Ole Christensen, som ejer Panasonic Centret i Storegade 40, ægteparret Tina og Tonny Lang, som ejer Nørregade 10 samt entreprenør Robin Poulsen, som blandt andet ejer ejendommene Nørregade 12, 14 og 22.

Undgå støjgener
At Bramming Lokalråd tidligere i år støttede Jørn Iversens ønske om at omdanne baglokalet til forretningen i Pederstræde til ungdomsboliger i stedet for som butikslokale skyldes blandt andet et ønske om, at de omkringboende i Pederstræde ellers skulle leve med store støjgener, fortæller Jørgen Holberg, formand for Bramming Lokalråd.- Hvis Jørn Iversen ikke havde fået tilladelsen til at lave ungdomsboliger ville han bruge lokalet til lager, og det ville betyde kørsel af lastbiler til og fra Pederstræde på alle tidspunkter af døgnet - og dermed store støjgener for de naboerne, siger Jørgen Holberg.

Ikke basis for flere

Fælles for de tre ansøgere har de i deres indsigelser til lokalplanen fremhævet, at der i Bramming ikke er basis for mere end det nuværende antal butikker, og at de tomme butikslejemål ikke kan lejes ud, og at det i øvrigt er en generel tendens som følge af forandringer i forbrugsmønstret og væksten i handel på nettet. På den måde ligner Bramming andre mindre og mellemstore byer i Danmark, fremhæver blandt andre Ole Christensen i sin indsigelse.

Bramming Lokalråd støttede Jørn Iversen i hans bestræbelser på at omdanne baglokalet af butikken i Pederstræde til ungdomsboliger. Men lokalrådet støtter også politikerne i afvisningen af at åbne op for at nedlægge butikslokaler i større stil i Nørregade og Storegade. Lokalrådsformand Jørgen Holberg afviser, at det er forskelsbehandling.

- Vi er meget opsatte på, at Bramming skal forblive en god handelsby. Derfor skal vi være varsom med at nedlægge butikslokaler i større stil, og derfor bakker vi op bag politikerne, som ikke vil ændre lokalplanen. Det er rigtigt, at vi har tomme butikslokaler ikke mindst i Nørregade, men vi har også set, at der i de seneste måneder er kommet nyt butikker i midtbyen: den nye tøjforretning i den tidligere Ideelle-blomsterforretning, legetøjsforretningen i Storegade og den nye ejendomsmægler i byen, siger lokalrådsformanden.

Nej til at omdanne butikker til boliger i Bramming

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce