Nedrykningsfaren trumfede æren

Morten Maindal Nielsen spillede sin sidste kamp for Ribe Boldklub, da ripenserne tabte til Kolding Boldklub. Maindal forventes at være den eneste spiller, som Ribe siger farvel til i løbet af sommerpausen. Foto: Lars Johansen.

Nedrykningsfaren trumfede æren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ribe Boldklub indkasserede et 3-2 nederlag til Kolding Boldklub, da forårssæsonen blev rundet af på Frøs Arena i Ribe.

Ribe: Sæsonens sidste kamp på Frøs Arena i Ribe var et opgør mellem det at slutte af med en sejr og ære kontra tre vigtige point i bestræbelserne på at undgå en playoffkamp om nedrykning.

Her vandt frygten for nedrykning, da gæsterne fra Kolding Boldklub løb med en 3-2 sejr over Ribe.

Sæsonens sidste kamp viste et Ribe-hold, der på flere områder var klar til sommerferie. Et intenst program, en tæt pulje og flere skader i truppen havde sat sine spor. Og det var at se i sæsonafslutningen.

Ripenserne var ellers tæt på at stjæle sejren, da Anders Hostrup med 18 minutter tilbage af kampen bragte Ribe foran med 2-1 på et straffespark.

Straffesparket var kommet, da en Kolding-spiller havde hånden på bolden i forsøget på at stoppe Tobias Ehmsen.

Netop denne situation satte senere gang i tilskuerne, da Ribes Mikkel Dahlmann otte minutter senere fik et gult kort for hånd på bolden - noget som Kolding-spilleren ikke havde fået.

Kolding udlignede i den efterfølgende overtalsperiode, inden de gjorde det til 2-3 i det 89. minut, hvor ripenserne var to mand i undertal.

Godkendt sæson

Selvom pointrekorden fra sidste sæson ikke blev slået, så er ripenserne godt tilfredse med sæsonen - også selvom det blev til et nederlag i sæsonafslutningen.

- Jeg synes, at vi sluttede lidt umodent af og traf et par uheldige beslutninger. Desværre var vi gået på sommerferie. Set over hele sæsonen er jeg ganske tilfreds med tredjepladsen i en af de tætteste serie 1-puljer, som jeg har oplevet. Jeg er lidt træt af, at vi ikke slog pointrekorden. Det må vi gøre i den kommende sæson, siger Ribe-træner Kristian Bendixen.

Ribe Boldklub - Kolding Boldklub 2-3 (1-1).

Fodbold, serie 1.

Mål: 1-0 Nikolaj Ibsen (21.), 1-1 Pete Madsen (24.), 2-1 Anders Hostrup, str. (72.), 2-2 Frederik Lykkebo (86.), 2-3 Jesper Iversen (89.).

Nedrykningsfaren trumfede æren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce