NHV lander stort millionoverskud - men ikke på dansk sokkel

NHV A/S ved Esbjerg Lufthavn søger for at oliefolket kan komme til og fra arbejde på Nordsøen. Selskabet fik sidste år et overskud på 43,3 millioner kroner. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen

NHV lander stort millionoverskud - men ikke på dansk sokkel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helikopterselskabet NHV A/S i Esbjerg Lufthavn fik i 2018 et overskud efter skat på 43 millioner kroner og forventer i år at lande et positivt resultat på 20-40 millioner kroner. Pengene er dog ikke tjent på operationen i den danske del af Nordsøen.

Esbjerg: Med et overskud på hele 176 millioner kroner ud af en omsætning på cirka 400 millioner kroner leverede helikopterselskabet NHV, tidligere Dancopter, i sit 2017-regnskab nogle ekstraordinære tal, fordi selskabet modtog en gigantisk kompensation i forbindelse med det flyveforbud, som ramte helikoptertypen EC225 Super Puma.

I 2018 kom selskabet igen ned på jorden med et stabilt, men noget mindre overskud, viser den netop offentliggjorte årsrapport fra NHV A/S.

Bundlinjen endte på 43,3 millioner kroner ud af en omsætning, der er steget fra 406 millioner kroner til knap 450 millioner kroner. Egenkapitalen i selskabet var med udgangen af året på knap 240 millioner kroner.

NHV
NHV Group, der har hovedsæde i belgiske Ostende, beskæftiger med kapitalfonden Ardian i ryggen flere end 550 medarbejdere rundt omkring i verden.Under NHV A/S i Esbjerg hører afdelingerne i Nigeria, Holland, Storbritannien og Færøerne.

Positive fremtidsudsigter

Det er dog ikke på den danske operation med flyvninger af mandskab til og fra olieplatformene i Nordsøen for kunderne Total (tidligere Maersk Oil), Ineos (tidligere Dong E&P) og Hess, at NHV har hentet de store penge. Selskabet oplyser, at man i 2018 tjente i omegnen af to millioner kroner på den danske operation, mens hovedparten af resultatet på 43,3 millioner kroner er skabt af flyvninger i Nigerias offshore olieindustri.

Af årsrapporten fremgår det, at direktionen og bestyrelsen anser resultatet samt den økonomiske udvikling som værende tilfredsstillende.

"Årets resultat er som forventet," konstateres det.

Ledelsen anfører videre, at man i 2019 forventer en aktivitet på samme niveau som i 2018, og at selskabets langsigtede strategi er at fastholde sin markedsandel, som den helikopteroperatør, der har hovedparten af markedet med offshoreflyvninger i den danske del af Nordsøen af mandskab til og fra olieplatformene i den danske del af Nordsøen for kunder som Total (tidligere Maersk Oil), Ineos (tidligere Dong E&P) og Hess.

Ledelsen skriver således, at den forventer et resultat før skat for 2019 på 20-40 millioner kroner.

Ny chef på vej

NHV fik tidligere år forlænget aftalen med Total, så den gældende aftale løber frem til juni 2020, og af andre større begivenheder i år, har moderselskabet NHV Group, der har hovedsæde i belgiske Ostende, skiftet koncerndirektør, idet tyskeren Steffen Bay har sat sig på posten efter Eric van Hal.

På basen i Esbjerg tegnes ledelsen fortsat Allan Bech Stadum, der blev forfremmet fra sin stilling som flyvechef, indtil en ny chef er fundet. Og her skulle der være nyt på trapperne, oplyser selskabet.

Den administrerende direktør på Esbjerg-basen, Lars-Henrik Thorngreen, skiftede sidste efterår til et job hos Air Greenland, og hans afløser fratrådte efter kort tid på posten.

NHV A/S beskæftiger 75 ansatte - piloter, teknikere og administrative folk.

NHV lander stort millionoverskud - men ikke på dansk sokkel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce