Mystisk numsegramser menes pågrebet

Syd- og Sønderjyllands Politi kan have fanget den numsegramser, der gennem de seneste måneder har stået bag en række tilfælde, hvor han på cykel er kørt op til gående kvinder og har gramset dem på bagdelen. Arkivfoto

Mystisk numsegramser menes pågrebet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Efter flere måneders mystik, da adskillige kvinder i Esbjerg har anmeldt tilfælde, hvor de er blevet gramset på af en mand, der kom kørende mod dem på cykel, tyder noget på, at sagen kan være opklaret.

Søndag klokken 21.56 anholdt politiet nemlig en 32-årig mand efter en episode, hvor en kvinde i Nørregade blev gramset på bagdelen af en mand, der kom cyklende mod hende bagfra.

Kvinden kunne fortælle, at pågældende kørte fra Nørregade i retning af Nillers Pølsevogn i Strandbygade. I dette område traf betjente en 32-årig mand, der også blev sigtet for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse lørdag i Kirkegade, da en kvinde var blevet strøget ned ad ryggen og efterfølgende havde fået bagdelen befamlet af en mand.

Siden december har politiet fået i omegnen af 20 anmeldelser på sager, hvor fremgangsmåden er nogenlunde ens: En mand kommer kørende på cykel, han kører op til en kvinde bagfra og befamler hende på bagdelen.

Politiet går nu i gang med at efterforske, om den 32-årige anholdte har noget med disse sager at gøre.

Mystisk numsegramser menes pågrebet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce