Musikhuset får egen restaurant - overtager Kunstpavillonen

Der er store forandringer undervejs for Musikhuset Esbjerg, der nu også får egen restaurant. Til højre i visualiseringen kan man se indgangen til Esbjerg Kunstmuseum, der bevares som selvstændig indgang for museet og restaurant Kunstpavillonen. Visualisering: Tekt Arkitekterne.

Musikhuset får egen restaurant - overtager Kunstpavillonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Josef Anton Nielsen, der har drevet restaurant Kunstpavillonen i Esbjerg siden 1987, går på pension. Musikhuset overtager lejemålet og får dermed egen restaurant.

Esbjerg: I mange år er maden til større kultur- eller erhvervsarrangementer blevet leveret fra restaurationer rundt om i Esbjerg, men inden længe kan Musikhuset selv stå for traktementet.

Den 1. september går Josef Nielsen, der siden 1987 har drevet restaurant Kunstpavillonen under samme tag som Musikhuset i Havnegade, på pension, og hans hidtidige lejemål hos Esbjerg Kommune overgår samtidig til Musikhuset, oplyser Musikhusets formand, Johnny Søtrup.

- Josef henvendte sig for en måned til halvanden siden, fordi han syntes, det var tid at gå på pension. Efter en drøftelse i vores bestyrelse har vi besluttet at overtage lejemålet. Vi har i rigtig mange år ønsket os at have egen restaurant, og vi glæder os til, at Musikhuset med overtagelsen af restauranten for første gang får eget køkken og restaurant og dermed nu kan lave den mad, der serveres for både kultur- og erhvervsgæster, helt fra bunden. Hidtil har Musikhuset været afhængig af eksterne samarbejdspartnere og leverandører, som har forberedt maden i deres egne køkkener og færdiggjort den i Musikhuset, inden servering, siger Johnny Søtrup, der for nuværende ikke ønsker at løfte sløret for, hvem der kommer til at stå bag gryderne:

- Vi er i dialog med en kendt kok, men jeg kan ikke sige mere nu.

Musikhusets direktør, Torben Seldrup, er også begejstret for overtagelsen:

- Vi har haft nogle fantastiske samarbejdspartnere, der har lavet rigtig god mad, og vi har været utrolig glade for samarbejdet. Men nu, hvor vi får vores eget køkken, kan vi fremover nemmere producerer menuerne efter de enkelte arrangementer og vi kan skabe større variation og nye oplevelser for gæsterne. Vi glæder os til at drive restauranten videre på samme høje niveau, som Josef har sat gennem en lang årrække, siger Torben Seldrup.

Ændringer
  • Musikhuset Esbjerg kommer ikke til at levere mad ud af huset, når restaurant Kunstpavillonen overgår til kulturinstitutionen. Ifølge Musikhusets bestyrelsesformand, Johnny Søtrup, skal fokus holdes på at servicere de mange tusind kultur- og erhvervsgæster, der hvert år besøger Musikhuset, og derfor er det ikke muligt at levere ud af huset, ligesom der heller ikke vil være åbent for a la carte-bestillinger i restauranten.
  • Til gengæld vil det fortsat være muligt at booke restauranten til bryllupper, konfirmationer, receptioner, fester og så videre.
  • Musikhuset Esbjerg er tegnet af de verdensberømte arkitekter Jan og Jørn Utzon og opført 1997. Det blev indviet 14. marts. I januar 2010 blev teatersalen indviet.
  • Musikhuset er fysisk forbundet med Esbjerg Kunstmuseum, der blev opført i Byparken i Esbjerg i 1962.

Ansigtsløftning og udvidelse

Det 22 år gamle Musikhuset Esbjerg er lige nu under forvandling. Koncert- og teaterbygningen i Byparken er opført ad to omgange - i 1997 og 2001 af Utzon Architects - og sammenbygget med Esbjerg Kunstmuseum og Restaurant Josef Kunstpavillonen, men tidligere i år gik arbejdet med at give huset en ansigtsløftning og en udvidelse i gang.

Der skabes lige nu et nyt indgangsparti, der åbner huset op mod Torvegade-aksen og samtidig forøger Sydvestjyllands kulturelle mødesteds nuværende 10.000 kvadratmeter med yderligere 125 kvadratmeter. Udvidelsen skal samtidig give plads til en helt ny café og mødested, som i dagligdagen skal være med til at skabe liv i huset ved at lokke esbjergensere og turister inden for til en afslappet frokost eller en kop kaffe.

Overtagelsen af Kunstpavillonen falder godt i tråd med udvidelsen, for ikke bare vil gæster, der fra oktober bestiller spisning i forbindelse med kulturarrangementer i Musikhuset, få mad, der er produceret i Musikhusets egen restaurant. Restauranten vil også fremover levere sandwicher, kager og andre lækkerier til Musikhusets nye café, der åbner midt i september.

Farvel til livsværk

Snart forhenværende restauratør Josef Anton Nielsen er afklaret med, at han nu har valgt at sige farvel til sit livsværk. Han glæder sig over, at det er Musikhuset Esbjerg, der overtager hans legendariske restaurant på toppen af byen.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at lave en god aftale med Musikhuset Esbjerg og at det netop er Musikhuset, der skal drive restauranten videre. Jeg er sikker på, at det betyder, at den gode omtale af restauranten vil fortsætte i fremtiden, siger Josef Anton Nielsen i en pressemeddelelse.

Musikhuset får egen restaurant - overtager Kunstpavillonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce