Mistænkt syrisk numsegramser fængslet i fire uger

En 28-årig syrisk mand, der har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, er sigtet for foreløbig syv tilfælde af blufærdighedskrænkelse i Esbjerg. Arkivfoto: JV

Mistænkt syrisk numsegramser fængslet i fire uger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22 gange i løbet af de seneste godt to måneder har kvinder i Esbjerg anmeldt sig udsat for blufærdighedskrænkelse, og nu er en syrisk mand sigtet for syv af forholdene. Politiet formoder, at der kommer mange flere forhold til.

Esbjerg: Politiet mener at have fundet frem til den mand, der står bag en lang stribe af blufærdighedskrænkelser mod kvinder i Esbjerg.

Torsdag blev en 28-årig syrisk mand varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for syv forhold.

Der har været i alt 22 anmeldelser, og anklager Frederikke Schreiber gjorde ved grundlovsforhøret klart, at politiet forventer at sigte manden for yderligere 15 forhold af blufærdighedskrænkelse.

De syv forhold, som manden er sigtet for, er blevet begået mellem den 16. november sidste år og onsdag i denne uge, og i alle tilfælde er der tale om en gerningsmand, der har taget kvinder på numsen og visse tilfælde andre steder på kroppen, og han har ligeledes tilbudt nogle af kvinderne sex. I seks af tilfældene er gerningsmanden kommet cyklende bagfra og har befølt offeret på numsen, og i flere tilfælde har han lavet trutmund efter kvinderne.

Tidligere på ugen anholdt politiet en 32-årig mand og sigtede ham for et lignende tilfælde af blufærdighedskrænkelse, men han er løsladt igen, og onsdag aften slog politiet kløerne i den 28-årige syriske mand efter endnu et tilfælde.

Kendelsen
Dommer Christian Notlevsens kendelse lød på varetægtsfængsling i fire uger.Han lagde blandt andet vægt på, at manden var blevet genkendt af en af kvinderne, at manden passede på det gennemgående signalement af gerningsmanden, at fremgangsmåden var den samme i mange tilfælde, og at en af de forurettede kvinder havde genkendt ham dagen efter et overgreb.

Den 28-årige mand nægtede sig skyldig og kærede kendelsen til landsretten.

Samme kvinde

Skæbnen ville, at den kvinde, der onsdag aften i Nørregade blev udsat for et overgreb, allerede havde stiftet bekendtskab med numsegramseren. Det var nemlig hende, der den 16. november i opgangen til sin bolig blev fastholdt, kysset og fik gerningsmandens underliv presset mod sig, selv om hun flere gange havde bedt ham forlade stedet.

Da hun blev taget på numsen af den cyklende mand onsdag aften, ringede hun 112, og politiet anholdt ud fra hendes beskrivelse og placering den 28-årige syriske mand på cykel. Kvinden fik lov at se manden, og hun sagde, at det med 100 procent sikkerhed var den mand, der nu to gange havde forulempet hende.

Manden fremstod i grundlovsforhøret rolig og fattet og virkede ikke umiddelbart som en mand, man ville tro havde en stribe overgreb på samvittigheden.

Han nægtede sig skyldig i alle forhold og forklarede, at han havde været på arbejde i Skolegade eller hjemme på tidspunkterne for seks af de syv forhold.

Mistænkt syrisk numsegramser fængslet i fire uger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce