Ministertopmøde i Esbjerg: Fiskerimuseet rydder kæmpe udstillingshal og lukker for publikum

Energiministre fra 8-10 EU-lande skal til topmøde i Esbjerg, Det foregår på Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor de blandt andet kan opleve dette dramatiske scenarie. Pr-foto

Ministertopmøde i Esbjerg: Fiskerimuseet rydder kæmpe udstillingshal og lukker for publikum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

8-10 energiministre fra EU-landene omkring Nordsøen kommer til Esbjerg den 20. juni til North Sea Energy Day. Det internationale ministermøde og en stor konference foregår på Fiskeri- og Søfartsmuseet, der lukker for publikum denne dag.

Esbjerg: Et internationalt topmøde med 8-10 energiministre fra EU-lande kommer til Esbjerg torsdag den 20 juni.

Med en position som Danmarks Energimetropol er valget faldet på Esbjerg og byens Fiskeri- og Søfartsmuseet til et stort topmøde med energiministre fra landene omkring Nordsøen. Samtidig afvikles en endages konference med 150 deltagere fra en række af firmaer og aktører i den fælles grønne omstilling til vindenergi i Nordsøen.

Esbjerg North Sea Energy Day skal afdække mulighederne for endnu mere grøn energiproduktion i Nordsøen i fremtiden. Alle de deltagene lande har planer for yderligere grøn omstilling.

Esbjerg er knudepunkt for næsten alle danske aktiviteter på Nordsøen - både hvad angår vind, gas og olie. Cirka 75 procent af alle verdens vindmøller udskibet fra Esbjerg Havn. Esbjerg er dermed Danmarks omdrejningspunkt for grøn omstilling.

Fiskeri- og Søfartsmuseet kommer til at danne rammen om energikonferencen og ministermødet. Museets største udstillingsbygning, Danmarkshallen, ryddes halvvejs for at give plads til de mange konferencedeltagere, som dermed kommer til at debattere midt i den nyeste udstilling "Danmarks Vildeste Fiskereventyr".

Da aftalen om at holde det internationale topmøde i Esbjerg faldt på plads, var det oplagt at bringe Fiskeri- og Søfartsmuseet i spil som mødested.
Jesper Frost Rasmussen, borgmester

Unikt mødested

Ministermødet med dansk ministerdeltagelse vil foregå i museets helt nye mødelokale.

Fiskeri- og Søfartsmuseet holder - nærmest historisk - totalt lukket den 20. juni, mens ministermødet og energikonferencen foregår. Det sker af sikkerhedshensyn, og fordi store dele af fiskerudstillingen pakkes væk denne ene dag.

- Da aftalen om at holde det internationale topmøde i Esbjerg faldt på plads, var det oplagt at bringe Fiskeri- og Søfartsmuseet i spil som mødested, fortæller borgmester Jesper Frost Rasmussen.

På museet er man glad for at indtage værtsrollen.

- Vi har gennem længere tid arbejdet på at udvikle museet til også at kunne anvendes til denne type formål, siger museumsdirektør David Dupont-Mouritzen.

Ilddåb

Han er særlig glad for, at konferencens tema flugter med museets ansvarsområder med blandt andet dansk offshore.

- Grøn omstilling og vindenergi er centralt for Esbjerg, og på museet vil deltagerne kunne se det fine sammenfald af kompetencer fra fiskeriet over til olie, gas og vind. Vi viser bindeleddet mellem fiskerne og offshorearbejderne.

- Det her får betydning for museet, mener museumsdirektøren. Her kan vi vise, at vi er en brik i det, der betyder noget for Esbjerg. Vi har en ramme med havet og offshore, som vi gerne bringer i spil sammen med vores konferencefaciliteter.

David Dupont-Mouritzen forventer, at museet kan skabe et mindre overskud på konferencen, og at den vil give yderligere synlighed til museets nye aktiviteter. Samtidig bliver den internationale konference ilddåben for et års arbejde for at skaffe større konferencer til museet.

- Det er sådan, vi skal øve os på at være det museum, vi vil være i fremtiden, siger han.

Ministertopmøde i Esbjerg: Fiskerimuseet rydder kæmpe udstillingshal og lukker for publikum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce