Millionsalg: Hver fjerde bolig i Esbjergs nye grønne hjerte solgt

Næsten 25 procent af de i alt 63 lejligheder i Claus Sørensen Gruppens boligprojekt Lysningen ved Vognsbølparken er solgt. Illustration: Friis & Moltke

Millionsalg: Hver fjerde bolig i Esbjergs nye grønne hjerte solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirka 25 procent af boligprojektet Lysningen - 63 attraktivt beliggende lejligheder i bynær natur i Esbjerg - er nu solgt, og derudover er et pænt antal boliger reserveret af hovedsageligt modne par.

Esbjerg: Begge penthouselejligheder til otte millioner kroner med tagterrasser på 100 kvadratmeter og panoramaudsigt fra henholdsvis 8. og 13 etage er for længst solgt, med det begynder også at tynde ud i ledige lejligheder i den øvrige del af de to højhuse i boligprojektet Lysningen, som for tiden skyder op i tilknytning til Vognsbølparken i Esbjerg.

Således overstiger salget af i alt 63 eksklusive lejligheder og penthouses i Lysningen forventningerne, og antallet af solgte lejligheder og reservationer er steget yderligere efter et åbent hus-arrangement forleden.

Bynære boliger af høj kvalitet i Esbjergs grønne hjerte appellerer nemlig så meget til nærområdets boligkøbere, at næsten 25 procent af det samlede projekt nu er solgt, endnu inden konturerne af de færdige bygninger begynder at tegne sig. Derudover har et pænt antal potentielle købere reserveret en lejlighed, hedder det i en pressemeddelelse.

Lysningen er et af de projekter, vi har solgt mest af på et så tidligt tidspunkt i byggefasen.
Behrend Behrendsen, direktør og indehaver af Home Esbjerg
Om Lysningen
Lysningen består af 63 ejerlejligheder fordelt på to bygninger på 14 og 9 etager beliggende ved Spangsbjerg Kirkevej nær Nørreskoven, Dyrehaven og Vognsbølparken. Afstanden til Esbjergs centrum er omkring to kilometer.Lejlighederne har et BBR-areal på 135, 153 og 164 kvm., penthouses på de to øverste etager i hver bygning er på 165, 186 og 204 kvm. Alle lejligheder har store terrasser. Det samlede etageareal er på 9.738 kvm.

Mellem de to bygninger er en p-kælder, og under hver bygning er en kælder med individuelle depotrum. I den ene kælder indrettes et fælles aktivitetsrum med adgang til tekøkken og toilet. Adgangen til kælderniveauet foregår via en rampe udstyret med rullegitter og adgangskontrol.

Byggeriet udføres i fagentrepriser af overvejende lokale byggefirmaer, og det forventes at være klar til indflytning i andet kvartal 2019.

Du kan læse mere om projektet og mulighederne for at erhverve en bolig på www.lysningen.nu.
Sådan vil en af lejlighederne i Lysningen kommme til at tage sig ud. Illustration: Friis & Moltke
Sådan vil en af lejlighederne i Lysningen kommme til at tage sig ud. Illustration: Friis & Moltke

Tidligt i forløbet

Ved et åbent hus-arrangementet deltog op mod 200 potentielle købere. For første gang var der mulighed for at få en fornemmelse af ruminddelingen i en rå lejlighed, og det var muligt at få et indtryk af udsigten over by og natur fra fjerde sal af byggeriet.

- Lysningen er et af de projekter, vi har solgt mest af på et så tidligt tidspunkt i byggefasen. Interessen ved åbent hus-arrangementet over to dage var overvældende, og det udløste konkrete salg og flere reservationer. Resultatet skal ses i lyset af, at esbjergenserne normalt ønsker at se et mere færdigt byggeri tegne sig, før de endeligt beslutter sig for et køb, siger Behrend Behrendsen, direktør og indehaver af Home Esbjerg, som formidler salget.

De mange fremmødte kunne forvisse sig om, at det ikke kun er fra byggeriernes øverste lejligheder, at man kan nyde godt af panoramaudsigten hele vejen rundt. Også fra de første etager kan man få et stærkt visuelt indtryk af, hvor grøn en by Esbjerg er.

Penthouse-lejlighederne i Lysningen har en terrasse, som er knap 100 kvadratmeter. Illustration: Friis & Moltke
Penthouse-lejlighederne i Lysningen har en terrasse, som er knap 100 kvadratmeter. Illustration: Friis & Moltke

Barren sat højt

Lysningen-projektet er udviklet af Claus Sørensen Ejendomme A/S i samarbejde med arkitektvirksomheden Friis & Moltke A/S og betragtes med sin beliggenhed på et naturligt højdedrag lige ved Nørreskoven og Vognsbølparken som et af de senere årtiers mest attraktive muligheder for at bosætte sig i Esbjerg.

Claus Sørensen Ejendomme investerer rundt regnet en kvart milliard kroner i boligprojektet.

- Vi er ovenud tilfredse med den interesse, projektet bliver mødt med. Vi har lagt barren højt med arkitektur, materialevalg og et udstyrsniveau, man normalt skal betale ekstra for. Strategien har vist sig at være den rigtige over for et kvalitetsbevidst publikum, der ønsker smukke, vedligeholdelsesfri rammer, når de vælger at forlade boligen i et af Esbjergs villakvarterer eller har planer om at flytte til byen, siger administrerende direktør i Claus Sørensen Ejendomme A/S Lars Kjærgaard.

Lejlighederne bliver i størrelse fra 135 kvadratmeter til penthouses på 204 kvadratmeter, og de er udbudt til priser fra 2.698.000 kr. til 7.998.000 kr. Indflytningen i den forreste bygning ud mod Spangsbjerg Møllevej vil ske i løbet af foråret 2020.

De to boligtårne i Lysningen, som bygges bagved den tidligere Esbjerg Højskole, bliver henholdsvis 9 og 14 etager i højden. Illustration: Friis & Moltke
De to boligtårne i Lysningen, som bygges bagved den tidligere Esbjerg Højskole, bliver henholdsvis 9 og 14 etager i højden. Illustration: Friis & Moltke

Millionsalg: Hver fjerde bolig i Esbjergs nye grønne hjerte solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce