Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mandøprojekt: Man kan ikke detailregulere naturen

Bramgæs i marsken.Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Mandøprojekt: Man kan ikke detailregulere naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ornitolog og medlem af Nationalpark Vadehavets bestyrelse, Marco Brodde, mener man drager forsimplede konklusioner i forhold til bramgåsens indflydelse på Mandø. Sådan er naturen, siger han.

Mandø: 75-årige Erling Hansen har i samtlige af sine leveår fulgt udviklingen af naturen på Vadehavets mindste ø. Selvom han i dag er bosat i det østlige Hviding, så følger han med spænding med i det millionprojekt, som Den Danske Naturfond ønsker at gennemføre på Mandø med fredning, jordfordeling og øget naturturisme til følge. Men som han ser det er der to problemer. Ræven og bramgåsen.

Selv ejer han en stribe jord på ni hektar i området umiddelbart vest for de 50 hektar, der i dag er afsat til fugle, men han mener, man ved hjælp af regulering bør fjerne ræven fra Mandø og regulere i bestanden af bramgæs, for selvom han er positiv overfor tanken om et naturprojekt, så er han imod, at man lader bramgåsen være i fred.

- Et 500 hektar fredet område til bramgæs vil ødelægge alt andet dyreliv på øen, for de fjerner al græsset. Hvis edderfuglen eller andre strandfugle ruger, så bliver rederne synlige, og så tager ræven deres reder. Jeg mener den bedste mulighed for at få balance i naturen derovre, det er ved at regulere bramgåsen yderligere og helt fjerne ræven. Hvis man må jagte gæs som skadevoldende vildt, så bør man også kunne gøre det med ræve. Det er kun et spørgsmål om vilje, siger Erling Hansen og forklarer, at ræven først er kommet til øen, efter at låningsvejen blev bygget.

Mandø-projektet
I tæt dialog med Mandøboerne er det første skridt at undersøge mulighederne for at samle et større område på øen gennem køb, salg eller bytte af jord, så naturen får bedre betingelser, og samtidig sikre, at de Mandøboere, der fortsat har deres indtægt fra landbruget, også har mulighed for det i fremtiden. 

Balance i naturen

Niels Kristian Nielsen er i dag én af i alt tre landmænd på Mandø og ejer omkring en fjerdedel af øens landbrugsområder. I lighed med Erling Hansen er han født og opvokset på Mandø, og Niels Kristian Nielsen ser situationen omkring bramgåsen som et så stort problem, at den har fået ham til at overveje sin egen fremtid på øen trods det faktum, at han har boet på Mandø i samtlige af sine 57 leveår.

- Jeg ville være fristet til at sælge, hvis jeg var 10 år ældre, men jeg elsker at være på Mandø, så jeg gør det ikke nu, siger Niels Kristian Nielsen, der ikke tror på, at der reguleres flere bramgæs.

- Selvom man inddrager marker til reservat, så er det jo svært at få en fugl til at gå ned på de rigtige marker, og jeg tror jeg ikke man opnår de ynglefugle, man gerne vil have herovre, hvis bramgåsen får fred, siger Niels Kristian Nielsen.

Fristet til at sælge

Bestyrelsesmedlem i Nationalpark Vadehavet og medlem af Dansk Ornitologisk Forening, Marco Brodde, forklarer, at der gøres en målrettet indsats mod ræven, og han er til dels enig med Erling Hansen og Niels Kristian Nielsen.

- Vi støtter den internationale forvaltningsplan, der er omkring bramgåsen, men det er rigtigt, at bramgåsen slår græsset ned. Det har en betydning for området, men jeg mener, man drager forsimplede konklusioner, siger Marco Brodde, der mener det vil være barokt, hvis man giver bramgåsen et fredet reservat på Mandø, hvorefter man samtidig gør alt hvad man kan for at fjerne dem.

- Sådan er naturen. Der er en mulighed for, at bramgåsen vil påvirke områdets andre ynglefugle, men sådan er det også for os, hvis hjerte banker for kobbersnepper og klyder. Vi kan ikke detailregulere naturen. Sådan er vilkårene, siger Marco Brodde, der ved, at det er muligt at skræmme gæs fra A-B. Derfor tror han også på, at det med tiden vil være muligt at få bramgåsen til at være i de områder, der eventuelt bliver en del af Den Danske Naturfonds naturprojekt.