Mandø første stop på stor ø-rundtur

Folketingsmedlem Mette Hjermind Dencker, (DF), til venstre besøgte sammen med formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, Elisa og Benny Thomsen, som driver Mandø Event. For at høre om Mandøs udfordringer og for at høre om de gode initiativer, der tages på øen i Vadehavet. Privatfoto.

Mandø første stop på stor ø-rundtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg, Steffen Damsgaard var sammen med folketingsmedlem, Mette Hjermind Dencker, (DF) på besøg på Mandø, og her fik de på egen krop at mærke hvilke vejr- og trafikmæssige udfordringer Mandø-boerne har.

MANDØ: Da formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg, Steffen Damsgaard og folketingsmedlem, Mette Hjermind Dencker, (DF), fredag morgen skulle køre fra Mandø mærkede de ved selvsyn og på egen krop og bil, hvad vind, vejr, vandstand og en ujævn Låningsvej betyder.

- Ja, det blev faktisk ret væmmeligt, fordi vi pludselig kører i vandet og vejen stort set forsvinder under os. Så fik vi lært hvilke vilkår Mandø-boerne må leve med til daglig, siger Mette Hjermind Dencker.

Hun er medlem af Folketingets udvalg for landdistrikter og småøer, og det er i den sammenhæng hun sammen med Steffen Damsgaard vil besøge alle de 37 danske øer, som er med i ordningen med Ø-pas. Et Ø-pas, som skal få flere gæster og turister til at besøge øerne. Mandø var første stop på rundturen.

Mette Hjermind Dencker siger, at besøget på Mandø giver hende inspiration til arbejdet i Folketinget.

- Mandø har nogle specielle udfordringer. Hvor de andre øer har nogle færger, der sejler efter en fast sejlplan, har man på Mandø en vej, som nogle gange er farbar - andre gange ikke. Det skal vi have med i betragtningerne i forhold til de tilskud til småøerne vi politisk beslutter i Folketinget, siger hun.

Ø-pas
Ordningen med Ø-pas, som nu administreres af Landdistrikternes Fællesråd, betyder at man som gæst på øerne kan få et Ø-pas, hvor der er en faktuel beskrivelse af de 37 danske øer, som er omfattet af Ø-passet. Man kan desuden få et stempel i passet hver gang man besøger en ny ø.

De unge på øerne

Et andet fokuspunkt hun peger på i forhold til de mindre danske øer er de unge fra øerne, som er nødt til at flytte væk for at tage en uddannelse.

- Nogle kommuner giver tilskud til de unges bopæl i uddannelsesbyerne. Andre giver ikke. Her bør vi fra statens side gå ind og sikre, at de unge har ens vilkår, mener hun.

Steffen Damsgaard fortæller, at rundturen til alle småøerne både skal bruges til at sætte fokus på øernes udfordringer og på at promovere de gode initiativer, der tages på øerne.

- På Mandø er der rigtig mange gode historier at fortælle. Både med hestevognskørsel ud i Vadehavet, med kulinariske oplevelser med lam, østers og andre gode sager. Vi overnattede på Mandø Bed & Breakfast, som er topmoderne med gode faciliteter, hvor man sagtens kan holde ferie eller weekend i marts måned. Så på den måde har Mandø rigtig meget at byde på, og i Landdistrikternes Fællesråd vil vi meget gerne gøre vores til at fortælle det budskab, siger formanden for Landdistrikternes Fællesudvalg.

Mandø første stop på stor ø-rundtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce