Mandø Fællesråd: P-plads skal tættere på byen

Mandø Fællessråd mener ikke en ny parkeringsplads på Mandø ligger rigtigt placeret ved Mandø Mølle nord for Mandø By. Arkivfoto

Mandø Fællesråd: P-plads skal tættere på byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erling Hansens foreslåede placering for en p-plads tæt ved Mandø Mølle er ikke den rigtigt for Mandø, forklarer Mandø Fællesråd. Dermed skal al trafik igennem Mandø by for at parkere.

Mandø: Selvom Erling Hansens tilbud til Esbjerg Kommune om et grundstykke til parkering tæt på Mandø Mølle aldrig er nået frem til kommunen, så kender man godt til forslaget hos Mandø Fællesråd, forklarer formand Claus Christensen. Han mener dog ikke, at en p-plads ved møllen er en optimal løsning.

- Tankerne er blevet luftet for fællesrådet, men vi vil gerne have en placering tættere på byen end den, der er ved møllen, siger Claus Christensen og forklarer, at man stadig arbejder med flere løsninger. Både i forhold til en ny p-plads og til et nyt velkomstcenter.

I referatet fra kommunens teknik & byggeudvalgsmøde 3. maj arbejder man med et planlagt velkomstcenter i en gårdbygning på Midtvej 8, men Claus Christensen forklarer, at dette ikke er det oplagte sted, og at man anser chancen som under 50 pct. for, at det bliver her. Dog ønsker han ikke at oplyse, hvilke andre muligheder, der arbejdes med.

Tidligere har det været oppe, at Mandø skulle gøres bilfri. Nu vil man føre alle biler og busser igennem små gader i Mandø By for at komme til en p-plads. Hvordan hænger det sammen?

- Jamen, det passer ikke sammen. Den bilfri ø er udsat, men vi håber at kunne vende tilbage til dette senere. Vi vil gerne lede trafikken øst om byen, men det har lange udsigter, siger Claus Christensen.

Mandø Fællesråd: P-plads skal tættere på byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce