Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mand gik rundt med sæl svøbt i tæppe

Arkivfoto: Orla Lund

Mand gik rundt med sæl svøbt i tæppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sædding: Onsdag klokken 18.55 modtog politiet en mærkværdig henvendelse: En kvinde ringede og fortalte, at hun havde set en mand gå rundt med en sæl svøbt i et tæppe.

Ifølge kvinden gik manden på Hjertingvej i retning mod Strandby Torv, fortæller Henrik Sønderskov, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi tog derud og ganske rigtigt: Manden gik rundt med en levende sæl i et tæppe, siger vagtchefen.

Han tilføjer, at der var tale om en østeuropæer, som havde fundet sælen i strandkanten. Manden var tilsyneladende bange for, at sælen ikke kunne klare sig selv.

- Vi rettede henvendelse til Dyrenes Vagtcentral for at finde ud af, hvad man gør i en sådan en sag. De oplyste, at hvis sælen ikke havde sår eller andre synlige skader, så skulle vi fragte den tilbage. Det er ikke unormalt, at sæler tager ophold i strandkanten, siger vagtchefen.

Som sagt, så gjort: Politiet tog sælen med til De Hvide Mænd ved Sædding Strand og slap den løs. Den er nu tilbage i vandet.