Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Magtdemonstration sender Esbjergskole i historisk fodboldfinale

Med tenniscifrene 6-0 spadserede Vitaskolen Bohr ind i dette års finale af skoleturneringen Ekstra Bladet Cup. Privatfoto

Magtdemonstration sender Esbjergskole i historisk fodboldfinale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med tenniscifrene 6-0 spadserede Vitaskolen Bohr ind i dette års finale af skoleturneringen Ekstra Bladet Cup. Det er så vidt vides første gang, en Esbjerg-skole løser billet til finalen, som spilles i Odense.

Esbjerg: Martin Karkov, afdelingsleder på Vitaskolen, den tidligere Vestervangsskolen, og hans kolleger kommer på lidt af en logistikopgave efter, at skolens fodboldhold med en sand magtdemonstration mandag indløste billet til finalen i Ekstra Bladets store landsdækkende fodboldturnering.

Foran omkring 1.000 elever fra Vitaskolen, forsamlet omkring banen bagved skolen, udraderede Esbjerg-drengene fuldstændig modstanderholdet fra Gyvelhøjskolen i Galten. 6-0 var cifrene, da dommeren fløjtede kampen af.

Vitaskolen har været ganske suveræn igennem hele turneringen, og inden dagens kamp havde skolen en målscorer på 68-3 efter sejre over blandt andet Agerbæk Skole på 22-0 og Hjerting Skole Aura på 12-0.

Målene for Vitaskolen blev scoret af Luckas Frederiksen, Mads Zaar (2), Christian Hassing og Arthur Frandsen (2). Hovedparten af spillerne på holdet går på skolens eliteidrætslinje og håber på at blive morgendagens stjerner i EfB, men det er gør bestemt ikke præstationen mindre, anfører afdelingslederen.

- Vi er helt fantastisk glade og stolte på drengenes og skolens vegne, og deres præstation blegner på ingen måde af, at de er eliteidrætselever. Den slags linjer er vi ikke længere alene om at have her i landet, siger Martin Karkov og fortsætter:

- Udover at dette giver skolen en masse positiv opmærksom, så giver det også skolen og dens elever en masse stolthed og et særligt fællesskab.

Holdet
Nicolia Vistisen, Anders Akselsen, Tobias Stagaard, Patrick Tjørnelund, Nicklas Fries, Kasper Høj, Andreas Lausen, Denis Catovic, Christian Hassing, Mads Zaar, Arthur Løvgren, Jonas Dahl, Lukas Godsvig og Joachim Bertelsen .

Finale i Odense

Så vidt Martin Karkov er informeret er det første gang, at en Esbjerg-skole spiller sig til en plads i finalen i formiddagsbladets store og traditionelle fodboldturnering. Den spilles i Odense den 26. april på Superligaklubben OB's hjemmebane.

Og det er her, der venter Martin Karkov og kollegerne lidt af en opgave. Håbet er nemlig at finaledrengene og deres træner Morten Guldberg Jensen samt assistent Christopher Larsen kan få hele skolen med til Odense.

- Vi var 1.000 tilskuere i dag. Vi håber på, at vi kan finde økonomi til at sende hele skolen med alle 1.200 elever til Odense, så drengene kan få den opbakning, de fortjener, lyder det fra afdelingslederen.

Vitaskolens finalemodstander bliver enten Brøndby Strand Skolen eller Hedegårdsskolen fra Ballerup.

Magtdemonstration sender Esbjergskole i historisk fodboldfinale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.