Mæææhh hvor er de søde: Henning og Kirsten åbnede stalddørene på Fårets Dag

Det største hit på Fårets Dag hos Henning og Kirsten Hansen i Øster Vedsted var den lille bås med moderløse lam, som børnene kunne kravle ind til og holde og være med til at give mælk. Foto: Chresten Bergh Foto: Chresten Bergh

Mæææhh hvor er de søde: Henning og Kirsten åbnede stalddørene på Fårets Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang åbnede Henning og Kirsten Hansen dørene til deres landbrug i Øster Vedsted på Fårets Dag, og hundredvis af børn og voksne benyttede den skønne påskelørdag til at slå vejen forbi for at klappe får og tage selfies med nuttede påskelam.

Øster Vedsted: Det var tre generationer af familien Hansen, der lørdag tog imod gæster på Fårets Dag.

I indkørslen stod et barnebarn og bød velkommen til de hundredvis af gæster, der på en perfekt påskesolskinsdag lagde vejen forbi Henning Hansens fårefarm allervestligst i Øster Vedsted. I de to stalde hjalp børnene Anne, Maria og Stine med at svare på spørgsmål og få de primært mange børnefamilier til at føle sig velkomne, mens de syv sidste børnebørn passede den lille påskecafé, som de havde sat op og bagt kage til i dagene op til Fårets Dag.

Børn, børnebørn og tre svigersønner er alle på påskeferie for at hjælpe til, og med de mange fødsler, der i disse uger foregår døgnet rundt på fårefarmen, er der god brug for nogle ekstra hænder.

- På 14 dage har vi fået omkring 600 lam, og der går ikke to timer på alle timer af døgnet, uden at vi er i stalden, siger Henning Hansen, der regner med, at man ender op med omkring 800 lam fra de 400 får på gården. Sammen med hustruen Kirsten har han haft gården i 35 år, men i år var det første gang, de åbnede stalddørene på Fårets Dag uden at ane, hvor mange der ville dukke op.

Fårets Dag
Omkring 50 fåreavlere over hele Danmark deltog i Fårets Dag. I området omkring Ribe og Esbjerg blev arrangementet også afholdt i Varde, Bredebro og Gram.
Det største hit på Fårets Dag hos Henning og Kirsten Hansen i Øster Vedsted var den lille bås med moderløse lam, som børnene kunne kravle ind til og holde og være med til at give mælk. Foto: Chresten Bergh

Foto: Chresten Bergh

Mæhen af velbehag

Det klart største hit var den lille bås med moderløse lam, hvor børn kunne holde de små uldtotter og være med til at give dem sutteflaske, mens de voksne hørte historie fra Henning og Kirsten Hansen om, hvordan deres dyr i sommerperioden græsser på digerne, og i efterårs- og vintermånederne afgræsser marker hos kvægbønder i området. Historier om ræven og om, hvordan de på forhånd skanner dyrene, så de ved hvor mange lam de får, blev det også til.

Alt sammen skete i en skøn kulisse af sjove lyde, hvor man ikke vidste, om fårene havde ondt i halsen, en tudse i halsen eller fået lidt hø på tværs i halsen, eller om det bare var en helt almindelig mæhen af velbehag, fordi så mange gæster kom og hilste og blev får-eviget på selfies fra Fårets Dag.

Der var ikke mange voksne, der mødte op til Fårets Dag i det strålende solskin uden at være i selskab med enten børn eller børnebørn. Det var første gang, at Henning og Kirsten Hansen holdt åbent hus på Fårets Dag, og målt på antallet af fremmødte var det en stor succes. Foto: Chresten Bergh

Henning og Kirsten Hansens otte børnebørn havde ved siden af staldene arrangeret en hyggelig påskecafé med kaffe og kage til Fårets Dag. Det er dog ikke alle børnebørn, der er med på billedet, men derimod enkelte børnebørn sammen med nabobørn, der også hjalp til i caféen. Foto: Chresten Bergh

600 lam er der blevet født på bare 14 dage på fårefarmen i Øster Vedsted, og alt i alt regner Henning og Kirsten Hansen med, at man i en periode på en måned får omkring 800 lam. Foto: Chresten Bergh

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce