Made In Esbjerg - meget mere end musik

Made In Esbjerg er klar til fem dage med musik og en masse andre aktiviteter på Tobakken.
Foto: pressefoto

Made In Esbjerg - meget mere end musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ESBJERG: På fredag bliver Esbjerg Festuge 2010 skudt i gang, og det samme gør Made In Esbjerg på Tobakken.

Den lokale parallel-festival med fokus på esbjergensisk musik så dagens lys sidste år, og i år er programmet endnu større. Fem dage spækket med lokale fremadstormende bands og gratis entré til alle koncerter på Tobakken, der i år disker op med to scener.

Og selv om live-musikken naturligvis fylder meget og er omdrejningspunktet i Made In Esbjerg, så er festivalen også meget andet.

Parkeringspladsen foran Tobakken kommer de fem dage til at emme af liv, fest og aktiviteter.

– Vi oplevede sidste år, hvad et par sofaer og god stemning kan gøre ved pladsen, og det har vi bygget videre på i år, siger Henrik Pedersen, formand for Made In Esbjerg.

Han står sammen med John V. Lausen fra Konfus for aktiviteterne på pladsen.

Der bliver blandt andet et stort telt med danseopvisninger, lokale DJs vender plader, og der er et dansegulv at slå sig løs på.

WestCoast-boardshop gentager sidste års succes og møder op med ramper, rails og andet, som skateboardere og skatere kan nyde godt af.

Finalen i Husets iPod-battle bliver afviklet i teltet under festivalen, og der bliver boder med kropsudsmykning og merchandise-bazar med salg af blandt andet t-shirts og cd’er fra de bands, der optræder.

Pølsevogn
Gæsterne skal heller ikke gå hverken sultne eller tørstige fra Made In Esbjerg.

Der bliver alle dage solgt drikkevarer i Tobakkens Café, der ligeledes byder på en god og stærk chili con eller sin carne. Hver aften ruller en lokal pølsemand desuden sin vogn ind på pladsen.

Made In Esbjerg - meget mere end musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce