Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Luther serveret med vid og bid

Sigurd Barrett formår at holde interessen fanget hos de yngste tilhørere. Foto: André Thorup

Luther serveret med vid og bid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Entertaineren Sigurd Barrett formår med masser af humor, selvironi og pudsige indfald at gøre tungt, historisk stof levende og muntert for både små og store. Det beviste han igen lørdag formiddag på Ribe Katedralskole.

RIBE: Han er forrygende musikalsk, munter og en mand med bid og vid. Entertaineren Sigurd Barrett er en mand, som forstår at smitte med sin begejstring i selskab med tøjdyret Snapper og sit velspillende orkester.

Det gjorde han lørdag formiddag på Ribe Katedralskole, da han leverede sin Luther-forestilling, lavet i anledningen af 500 året for Reformationen.

Med et par hundrede børn og voksne som tilhørere, og som gymnasiets rektor Kristian Bennike konstaterede, da han bød velkommen:

- Når I har været i selskab med Sigurd Barrett i 60 minutter ved I alt om Luther.

Sigurd Barrett tog os på en historisk rundrejse, som startede med munkene i Middelalderen, en tyv, som stjal guldkæden fra én af munkene - og med muntre afstikkere til vores tid: rap, Søren Banjomus og Burkaforbud.

Men også med Skærsild og Afladsbreve, og hvad der skete efter, at Martin Luther kom til verden i 1483 i den lille tyske by Eisleben. Vi kom omkring Paven i Rom, om de 95 sætninger Luther skrev på kirkedøren i Wittenberg og om paven, der sendte sin kardinal og tog Luther i forhør og senere i fængsel på slottet i Wartburg. Undervejs i forestillingen var der afstikkere til både Justin Bieber, Dronning Margrethe og Lars Løkke. Til Thomas Blachmann og Michael Jackson - og det var nok ikke alle de afstikkere eller historier, der gik rent ind på lystavlen hos de alleryngste tilhørere - men vittigt og meget musikalsk var det. Sigurd Barrett, som ikke selv lægger skjul på sin tro, er givetvis en mand, som er en ganske god ambassadør for den danske folkekirke.

 

Folkemødet
Det er Ribe Stifts reformationsudvalg, der står bag Folkemødet i Ribe med flere end 100 arrangementer. Folkemødet slutter søndag. På hjemmesiden www.folkemødeiribe.dk kan man finde omtale af alle arrangementer.

Vild med ham

Niårige Askild og 11-årige Alvilde var sammen med farmand, Rasmus Jensen fra Lustrup på tilhørerrækkerne på katedralskolen lørdag formiddag.

- Det var helt vildt sjovt. Jeg har læst Sigurds Danmarkshistorie, og jeg er ret vild med ham, konstaterer Askild.

- Jeg vidste det meste i forvejen. Jeg har haft om Luther i skolen, men det var alligevel spændende, mener Alvilde.

Deres far, Rasmus Jensen, var også godt tilfreds.

- Det er en underholdende måde at fortælle historie på. Sigurd er meget nærværende, mener Rasmus Jensen, som også deltager i en række andre arrangementer under folkemødet i Ribe.

- Jeg var fredag til morgensang i borgertårnet, til et foredrag og så var jeg ude og drikke øl med en præst. Og her bagefter skal vi rundt i byen og indsnuse stemningen fra folkemødet. Det er et stort arrangement for byen, mener Rasmus Jensen.

Luther serveret med vid og bid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.