Luftens rotter ødelægger Superliga-stadion i Esbjerg

Duelorten flyder på Blue Water Arena, og sammen med rust fremmer det nedbrydelsen af stadion. Oprindeligt blev der givet 4,7 millioner kroner til bekæmpelse af problemerne, men nu er behov for flere midler, eftersom man har lokaliseret fremskredne rustproblemer i taget. Arkivfoto

Luftens rotter ødelægger Superliga-stadion i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap fem millioner kroner rækker ikke, hvis problemerne med duelort og rust på Blue Water Arena skal udbedres. Nu er man stødt på problemer med rust i fastgørelsen af taget på stadion, og kommende budgetforhandlinger skal afgøre, om der skal bevilges flere penge.

Esbjerg: Duer har fået det lidet flatterende øgenavn "luftens rotter", fordi deres syreholdige afføring er fuld af bakterier, som er medvirkende til, at murværk og stålkonstruktioner krakelerer.

Og netop duelort har sammen med rustproblemer plaget EfB's hjemmebane, det kommunalt ejede Blue Water Arena, i en sådan grad, at politikerne i Esbjerg Byråd for et par år siden under titlen "rust- og dueproblemer på Blue Water Arena" måttet trække 4,7 millioner kroner op af kassen til bekæmpelse af problemerne.

Nu viser det sig, at de mange millioner ikke rækker til at udbedre alle problemerne, og derfor skal politikerne ved de kommende budgetforhandlinger tage stilling til, om de vil kaste flere penge i projektet.

Rambølls anbefaling
Rust- og dueproblematikken på Blue Water Arena følger anbefalinger fra Rambøll, som i forbindelse med femårseftersynet af det kommunale anlæg udarbejdede en tilstands- og vedligeholdsplan af Rambøll.Rambøll har også kigget på de uventede rustproblemer i fastgørelsen af stadion og anbefaler, at der bør gøres noget.

Kan blive endnu dyrere

Problemerne er opstået, fordi en stor koloni af duer har gjort stadion til deres hjem, hvilket også mange tilskuere på stadion har bemærket, når de kaster et blik ud over stolerækkerne. Duekolonien har - sammenholdt med de vestjyske vejrforhold og stålkonstruktioner, der ikke er afleveret med en ordentlig malerbehandling - fremmet rustprocessen.

- Duelortene fungerer som katalysator og speeder rustprocessen væsentlig op ved at nedbryde den beskyttende maling på stålkonstruktionerne, som i forvejen er mangelfuld og skyld i, at stålkonstruktionerne ruster mere end ellers, forklarer Niels Bækgård, direktør i Sport og Eventpark Esbjerg.

Problemet er imidlertid, at man i forbindelse med udbedring af skaderne har fundet ud af, at fastgørelsen af taget på Blue Water Arena er angrebet af et mere fremskredent rustproblem end først antaget. I den forbindelse peges der på, at rustproblemerne i taget bør håndteres nu, hvor man er i en proces i stedet for at gøre det senere, hvorefter udbedring formentlig vil blive mere kostbar.

Ingen akut fare

- Der er blevet kigget nærmere på problemet, og projektet er blevet revurderet. Vi kan med det afsatte beløb ikke lave en holdbar og langsigtet løsning. Der skal gøres noget, og vi vil gøre det ordentligt. Derfor vil vi ikke gå ind og lave en lappeløsning nu, men beder om at få det med i budgetforhandlingerne, siger Peder Tørnqvist (K), der er stedfortrædende formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.

- Jeg har p.t. ikke et overblik over, hvor slemt det står til, eller hvor meget en holdbar løsning vil koste. Duelorten ødelægger de metalsamlinger, der holder pladerne sammen. Der er ikke akut fare for, at pladerne falder af, men vi skal have styr på det, fortsætter han.

Problemerne på stadion, der i 2008-2009 blev renoveret for omkring 100 millioner kroner, har oprindeligt været fremsat over for entreprenøren, og der blev i sin tid udbetalt 800.000 kroner fra garantien. Men beløbet viste sig langt fra at være tilstrækkeligt, og siden hen er hovedleverandør og underleverandør af stålkonstruktionerne gået konkurs.

Luftens rotter ødelægger Superliga-stadion i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce