Lokalråd i Bramming siger nej til høje elmaster

Formanden for lokalrådet i Bramming, Jørgen Holberg, slår fast, at man fra lokalrådets side frygter, at kommende højspændingsmaster øst for Bramming kan sætte stopper for kommende boligudbygningsplaner i Bramming. Arkivfoto.

Lokalråd i Bramming siger nej til høje elmaster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kommende højspændingsledning fra Endrup til grænsen skal efter planen føres godt én kilometer uden om Bramming by, men byen vil alligevel blive mærkebart berørt, mener man i lokalrådet.

BRAMMING: Det kan godt være, at linjeføringen for de kommende luftledninger fra Endrup til grænsen bliver lagt godt én kilometer øst for Bramming by, men det ændrer ikke på, at det alligevel bliver et problem for Bramming.

Det mener man i Bramming Lokalråd, hvor man frygter, at en linjeføring af højspændingsledningerne, som kan komme til at gå hen over Vibæk, Nørå og Høevej kan sætte en stopper for planerne for en kommende nødvendig boligudbygning i den østlige og nordlige del af Bramming.

- I lokalrådet fik vi sidste år bevilget penge til en masterplan for Bramming. En plan, som skal godkendes af Plan- og Miljøudvalget på deres møde den 15. maj. I den plan kalkulerer vi med en kommende boligudbygning i Bramming, som indebærer udstykning af nye grunde. Og skal udviklingen i Bramming ikke blive alt for skæv, er vi nødt til at operere med, at der skal bygges ud i den nordlige og østlige del af byen. Her vil en kommende højspændingsledning i den grad komme i karambolage med de planer vi her arbejder med, siger Jørgen Holberg, formand for Bramming Lokalråd.

Ingen vil bo der

Han er ikke i tvivl om, at det ikke bliver muligt at sælge nogle byggegrunde i et område, hvor man planlægger at opføre elmaster og lade en højspændingsledning gå hen over landskabet.

- Der er ikke nogen, som vil bo i et område med elmaster, som er mellem 35 og 42 meter høje, så derfor er vi i Bramming bekymrede for planerne, siger han.

Han føjer til, at man fra lokalrådets side vil tage sine holdninger med til det møde, lokalrådet skal have i næste måned med politikerne i kommunens økonomiudvalg.

- Og efter vores møde i lokalrådet på onsdag vil vi desuden skrive til Miljøstyrelsen og bede dem sørge for, at Energinet graver kablerne ned i jorden. De tyve millioner kroner det koster ekstra pr. kilometer er en pris, som vi allesammen må betale for, at man ikke ødelægger naturen eller bremser de muligheder vi har i blandt andet Bramming for at kunne udvikle byen i form af byggeri af nye huse og deraf følgende tiltrækning af nye indbyggere, siger Jørgen Holberg.

Lokalråd i Bramming siger nej til høje elmaster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce